Årsberetning

Bestyrelsens beretning for april 2018 – marts 2019

Læsning
Litteraturen er en vigtig del af vores kulturelle og demokratiske dannelse, og flere undersøgelser viser de positive effekter af læsning af litteratur ikke mindst i forhold til børn og unges udvikling og brud med social arv. Læsning er en grundforudsætning for uddannelse, og en stor engelsk undersøgelse har dokumenteret, at lystlæsning har større betydning for børns udvikling end deres forældres uddannelsesniveau. Læsning af litteratur er samtidig en grundlæggende forudsætning for forlagsbranchen.

I 2017 offentliggjorde Kulturstyrelsen undersøgelsen Børns Læsning 2017, som viser, at de 9-13-årige generelt læser mindre i fritiden, og ultimo 2017 viste den internationale Pirls-læseundersøgelse, at danske elever læser signifikant dårligere end i 2011. Pirls viser også, at danske elevers læseglæde – sammen med de svenske børns – er lavest blandt alle. Kun 20 procent af de danske elever siger, at de »rigtig godt kan lide at læse« mod 43 procent internationalt.

Danske Forlag mener, at der er en væsentlig samfundsinteresse i, at børn og unge læser, og vi anbefaler derfor, at der fra politisk side tages initiativ til en stabil og langsigtet strategi for læsefremmende initiativer.

I foråret 2018 indledte Danske Forlag et samarbejde med Danmarks Biblioteker, som har taget initiativ til at samle en række aktører, om at lave input til en national læsestrategi. Sammen med repræsentanter fra bl.a. bibliotekerne, forfatterne, skoleeleverne, BUPL, forskere m.fl. arbejder Danske Forlag med udgangspunkt i temaerne tilgængelighed, læsekultur i en analog og digital verden, fagprofessionelles rolle samt forældres rolle med input til, hvordan vi får alle børn til at læse mere af lyst.

Som et første skridt i den rigtige retning foreslog regeringen i efteråret 2018 en 3-årig læsekampagne som en del af folkeskoleudspillet. Danske Forlag hilste det velkommen, at regeringen i sit folkeskoleudspil ønsker at reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Regeringen skrev bl.a., at gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i andre fag. Se regeringens udspil: Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed.

Men problemet med børns dalende læselyst kan ikke løses i skoleregi alene. Det kræver en indsats fra alle, der har med børn at gøre. Derfor fortsætter Danske Forlag det politiske arbejde for at få en national læsestrategi.

Ophavsretten
Ophavsretten er en helt fundamental rammebetingelse for forlagsvirksomhed og derfor et af foreningens hovedindsatsområder. En grundlæggende forudsætning for forlagenes investeringer i nyt indhold er tillid til, at den ophavsretlige beskyttelse giver mulighed for at kapitalisere på investeringerne. Ophavsret er en forudsætning for vækst og innovation i forlagsbranchen.

EU har som led i realiseringen af EU's digitale indre marked igangsat et større reformarbejde, som sigter mod en harmonisering af de ophavsretslige regler. Reformplanerne på hhv. uddannelses- og bib-lioteksområderne vil kunne få mærkbare konsekvenser for forlagenes Copydan-indtægter samt for mulighederne for at opbygge et bæredygtigt og innovativt e-bogsmarked. Danske Forlag har siden reformarbejdets igangsætning arbejdet med at fortælle både nationale og EU-beslutningstagere om reformplanernes betydning for fremtidige investeringer i dansk litteratur og læremidler.

I Danske Forlag har vi i 2018 fortsat samarbejdet med andre autor-, udgiver- og producentorganisationer om at synliggøre, at de modeller, vi har i Danmark, og som er baseret på aftaler og aftalelicenser, fremmer den digitale udvikling og fremmer skabelsen af ny litteratur og læremidler samt nye innovative tjenester. Vi har prioriteret at arbejde for en fælles dansk holdning blandt rettighedshaverorganisationerne og tror, at det er en ikke uvæsentlig årsag til, at der blandt danske politikere er udtrykt enstemmig opbakning til aftalebaserede modeller.

Danske Forlag har valgt at fokusere på, at:

aftalebaserede løsninger respekteres i bestemmelserne om brug af værker i undervisning
der betales rimeligt vederlag for brug af værker i undervisning
det bliver lovfæstet, at forlag, der har erhvervet rettigheder fra forfattere, også har en ret til en andel af kompensationen ved vederlagsordninger, og at
aftalefrihed bevares i aftaleforholdet mellem forlag og forfattere.

Den 26. marts stemte EU-Parlamentet ja til det nye ophavsretsdirektiv. Direktivet er komplekst, og derfor er vi langt fra 100 % tilfredse med alt indholdet i direktivteksten. Men vi synes, at der samlet set er tale om et fornuftigt kompromis. Det gælder for vores vedkommende ikke mindst i forhold til:

at der skabes en balance mellem undervisningsinstitutioners digitale behov og hensynet til, at de forfattere og forlag, som skaber det undervisningsmateriale, der skal uddanne kommende generationer, skal have en rimelig betaling, hvis de fortsat skal kunne producere kvalitetsindhold.
at direktivet anerkender aftalelicensen, som er en bred dansk mærkesag, som en fornuftig måde at licensere rettigheder. Dvs. at vi kan opretholde Copydan-aftalerne og dermed de vederlag, vi får fra Copydan Tekst og Node.
at der i direktivet bliver skabt et klart bedre grundlag end i dag for at kræve, at tjenester som YouTube skal agere i overensstemmelse med almindelige, sunde retsprincipper og enten betale for brug af indhold, de ikke selv har skabt, eller sikre, at det ikke ligger på deres platform. Det har man fået slået fast på en fin måde, der ikke hindrer hverken brugerne eller nye startups i at udnytte mulighederne på det digitale marked.

Medlemsstaterne får to år til at implementere direktivet i national lov. Vi forventer derfor et høringsudkast fra Kulturministeriet i sommeren 2020, fremsat lovforslag i Folketinget i oktober 2020 og endelig vedtagelse i december 2020. Danske Forlag vil i den proces arbejde aktivt for at sikre forlagenes interesser.

I 2018 har en hollandsk domstol anlagt en præjudiciel sag ved EU-domstolen, som handler om, hvorvidt det er lovligt at videresælge ”brugte” e-bøger (det såkaldte konsumptionsprincip). Det er en sag, som selvsagt kan få afgørende betydning for mulighederne for videreudviklingen af et bæredygtigt kommercielt bogmarked. Sammen med Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Journalistforbund rettede Danske Forlag før sommerferien 2018 henvendelse til Kulturministeriet med opfordring til at forberede en skriftlig udtalelse fra den danske regering til EU-Domstolen. Vi pegede på, at der ikke i EU-lovgivningen er hjemmel til at udvide konsumptionsprincippet til også at omfatte digitale filer med f.eks. litteratur, og at en udvidelse af konsumptionsprincippet vil have så indgribende konsekvenser for store dele af markedet for kulturprodukter, at beslutningen skal tages i det politiske system med de indbyggede demokratiske og oplysende høringer i form af impact assessments m.m. og ikke af EU-domstolen. Det var derfor positivt, at Kulturministeriet før sommerferien meddelte Folketingets Kulturudvalg, at regeringen vil afgive indlæg i sagen til støtte for rettighedshaverne. Sagen blev domsforhandlet den 2. april ved EU-domstolen, hvor den danske stat sammen med 6 andre medlemsstater afgav mundtligt indlæg til støtte for, at videresalg ikke skal være muligt. Der vil formentligt gå ca. 9-12 måneder før endelig dom.

Beskyttelse af rettigheder
Danske Forlag er medlem af RettighedsAlliancen, så håndhævelse af medlemmernes digitale rettigheder på internettet kan varetages professionelt i samarbejde med andre kreative brancher. Direktør Christine Bødtcher-Hansen er formand for RettighedsAlliancens bestyrelse. Også i forhold til det politiske arbejde med at få styrket rammerne for håndhævelsen af rettighederne på internettet er det en stor fordel og styrke, at de kreative brancher står samlet.

RettighedsAlliancen har gennem flere år arbejdet intensivt for at få etableret en IP-taskforce hos Bagmandspolitiet. Derfor var det en stor sejr for rettighedshaverne, at justitsministeren i foråret 2018 meddelte, at der nu etableres en permanent IP-taskforce. Det betyder en markant styrkelse af mulighederne for at håndhæve ophavsrettigheder på internettet, og at der nu kan ske en strafferetlig håndhævelse af denne voksende kriminalitetsform. Bagmandspolitiet får ressourcer i form af efterforskere og anklagere, som skal opbygge kompetencer til at forfølge IP-kriminalitet. I 2018 har Bagmandspolitiet taget to sager op vedr. ulovligt salg af digitale studiebøger. I den ene sag foretog Bagmandspolitiet på baggrund af en anmeldelse fra RettighedsAlliancen en aktion mod en distributør af ulovlige studiebøger via bl.a. pensum.dk. Der var tale om en distributør, der flere steder og over en længere periode havde udbudt ca. 40 titler, og som formodentligt har solgt flere hundrede eksemplarer.

Det er især på studiebogsområdet, at branchen er udfordret med ulovlig kopiering. Se nærmere herom i Danske Undervisningsforlags beretning nedenfor, som i 2018 har haft særligt fokus på kampagnen Os Der Elsker Viden.

Der har også været tilfælde, hvor de delte lærebøger stammer fra Nota (Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap). Nota har på opfordring fra Danske Forlag lavet en aftale med RettighedsAlliancen om løbende stikprøver, hvor det undersøges, om delte filer stammer fra Notas brugere. Endvidere er Danske Forlag i dialog med Nota for at styrke sikkerheden omkring Notas filer.

Med henblik på forlagenes eget arbejde med at forebygge ulovlig kopiering har Danske Forlag i samarbejde med Publizon lavet en række anbefalinger om beskyttelse og information om, hvad der er lovligt ift. deling. Notatet indeholder opmærksomhedspunkter, som det enkelte forlag kan overveje i forbindelse med salget af e-bøger og lydbøger.

Verdens højeste bogmoms
Med 25 % moms på bøger har Danmark verdens højeste bogmoms. I forbindelse med vedtagelsen af et nye EU-direktiv, som giver medlemslandene ret til at anvende reduceret moms på digitale bøger, aviser og tidsskrifter, udtalte kulturministeren bl.a., at selvom der ikke på nuværende tidspunkt er lagt op til at udvide momsfritagelsen til e-bøger og e-magasiner, så vil Kulturministeriet senere i år se på området. Udtalelsen var en konkret anledning til, at Danske Forlag sammen med Dansk Forfatterforening henvendte sig til kulturminister Mette Bock og gjorde opmærksom på, at vi i Danmark har verdens højeste moms på bøger. Vi opfordrede til, at bøger blev medtaget i den analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner, som parterne bag medieforliget har aftalt skal udføres i efteråret 2018. Dette blev afvist af kulturministeren med henvisning til, at regeringen generelt finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Danske Forlag mener, at momsen på bøger bør være 0 %. Det er uhensigtsmæssigt at lægge høje afgifter på læsning af litteratur og lærebøger, fordi vi som samfund har interesse i, at folk læser. Læsning har stor betydning for uddannelse, social mobilitet, jobmuligheder og dannelse og er en forudsætning for vores demokrati.

Tilgængelighed for syns- og læsehandicappede
Digitaliseringen og det stigende kommercielle udbud af e-bøger og lydbøger giver nye forbedrede muligheder for at give de syns- og læsehandicappede adgang til litteraturen og lærebøger, og det er åbenbart, at disse nye muligheder skal udnyttes.

Sideløbende med at det kommercielle udbud er øget kraftigt i Danmark, har der dog i international sammenhæng været et øget pres på at skabe undtagelser til ophavsretten, således at institutioner m.fl., der betjener de læsehandicappede, får øgede muligheder for at gøre litteraturen tilgængelig uden forudgående aftaler med forfattere og forlag. Danske Forlag har sammen med forfatterforeningerne gennem flere år arbejdet for anerkendelse af, at forfattere og forlag også skal have betaling fra staten, når litteratur og lærebøger stilles til rådighed for de læsehandicappede på samme måde som dem, der leverer software, hardware m.m., får fuld betaling for deres leverancer.

I februar 2018 fremsatte kulturministeren et lovforslag om implementering af det EU-direktiv, som implementerer den internationale såkaldte Marrakesh-traktat. I den danske regerings forhandlinger i EU om direktivet var det holdningen, at undtagelsen til at fremstille og tilgængeliggøre læsehandicapegnede formater ikke skulle gælde, hvis der allerede på markedet var et kommercielt tilgængeligt eksemplar. Dette mente Danske Forlag gav god mening både ud fra almindelige samfundsmæssige ressourcebetragtninger, men også fordi det ville skabe et incitament for markedet til at udgive tilgængelige eksemplarer. Kulturministeriet vurderede imidlertid ikke, at det endelige direktiv gav hjemmel til at indsætte denne begrænsning til undtagelsen, så undtagelsen i det fremsatte lovforslag blev bred. Til gengæld er der i den danske lov, som trådte i kraft i oktober 2018, et krav om vederlag til rettighedshaverne.

Danske Forlag har i efteråret 2018 sammen med forfatterforeningerne og Copydan indledt forhandlinger med Nota om en vederlagsmodel for Notas udlån af e-bøger og lydbøger til de læsehandicappede. Vi har konstateret, at parterne står langt fra hinanden både i forhold til vederlagsmodel og i forhold til vederlagets størrelse. Derfor vil sagen blive indbragt for og afgjort i Ophavsretslicensnævnet.

Sideløbende har Danske Forlag været i dialog med Nota om en samarbejdsaftale om sikkerhed for filerne. Danske Forlag og Nota har allerede en sådan aftale, men da det eksplicit er et krav i lovgivningen, at filerne skal sikres mod ulovlig brug, og da teknologien hele tiden udvikler sig, pågår der en ny dialog. Sikkerheden er vigtig, da der især på studiebogsområdet foregår massiv ulovlig kopiering.

Viden om branchen
Forlagenes omsætning
Danske Forlags årsstatistik over forlagenes omsætning bliver først offentliggjort efter årsberetningen.

Danske Forlag har været medinitiativtager til at få nedsat et uafhængigt litteraturpanel under Kulturministeriet, som skal følge udviklingen på det danske bogmarked, indsamle statistik og komme med forslag til forbedringer af statistikken. I 2018 nedsatte kulturminister Mette Bock et nyt Bogpanel. Danske Forlag bifalder, at panelet bl.a. skal have øget fokus på børn og læsevaner.

Bog-og Litteraturpanelets rapporter
Litteraturpanelet offentliggjorde i efteråret 2018 den fjerde samlede oversigt over Bogen og Litteraturens Vilkår 2017. Rapporten viser bl.a. at der udkommer stadig flere nye titler (ikke mindst pga. vækst i selv- og medudgiverforlag), men mængden af tid, der bruges på læsning, er for nedadgående. Specielt i den erhvervsaktive aldersgruppe 30-49 år og blandt de højtuddannede. Der er flere, som slet ikke læser skønlitteratur. Panelet peger på, at det nok især skyldes skærpet kamp om forbrugernes opmærksomhed, hvor litteraturlæsning er under pres fra film-, tv-streaming, sociale medier m.m. Lydbøger har succes, fordi det er et fleksibelt format. Panelet konkluderer bl.a., at ”sandsynligheden for, at en titel overhovedet når frem til læseren og faktisk bliver læst eller lyttet til, bliver successivt mindre, og der kræves derfor en større indsats for at gøre læserne opmærksom på den enkelte titel.” Ift. e-bøger konstateres det igen, at de ikke for alvor er slået igennem, og at den fysiske bog fortsat lever i bedste velgående. I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten udtalte kulturminister Mette Bock:

”Litteratur er vigtigt for os som individer og samfund. Gennem litteraturen forstår vi hinanden og verden på nye måder, og litteraturen er med til at flette fælles kulturelle rødder.”

En del af Bog-og Litteraturpanelets arbejde er at afdække udvalgte områder. I april 2018 offentliggjorde panelet rapporten FORANDRINGER I FORLAGSBRANCHEN - med særligt henblik på de små forlags aktuelle status og betydning. Rapporten viser, at de små forlag, som er boomet de seneste 15 år, har vigtig betydning for det litterære kredsløb i Danmark. Boomet i små forlag skyldes især, at digitaliseringen har gjort bogproduktion billigere, og at de sociale medier har muliggjort alternativ markedsføring. Men de små forlag oplever samtidig, at det er svært at nå ud til læserne, særligt fordi litteraturen bliver omtalt mindre i de traditionelle medier, biblioteksbestanden er faldende og der er tilbageholdenhed hos boghandlerne ift. at lagerføre den smalle kvalitetslitteratur. De små forlag bygger derfor på idealistiske ejere og ansatte, som er parat til at arbejde for en meget lav løn eller frivilligt, og de er helt afhængige af støtte fra Statens Kunstfond, Nordisk Råd og private fonde samt alternative udstillingskanaler og infrastruktur som Lille Bogdag, Boghandel/skifter, performances, oplæsninger, debatter m.m.
Se rapporten her

Salgsstatistik
Kulturministeriet og Danmarks Statistik har taget initiativ til igangsætning af et pilotprojekt, som skal afdække, om der er mulighed for at lave en salgsstatistik over salget af bøger i Danmark. Danske Forlag hilser initiativet velkommen, da en salgsstatistik ville være en markant forbedring af bogmarkedets statistiske grundlag. Der er nedsat en følgegruppe, hvor Danske Forlag er repræsenteret, og vi håber, at pilotprojektet kan igangsættes i løbet af 2019.

Danskernes Bogkøb 2018
Danske Forlag og Boghandlerforeningen offentliggør den årligt tilbagevendende analyse over danskernes bogkøb. Analysen offentliggjort i foråret 2018 viser bl.a., at 21,3 % af de adspurgte købte deres sidste bog i en fysisk boghandel, 12,3 % fik den som gave, og 11,4 % lånte den fysisk på biblioteket, mens 2 % lånte den på eReolen.

Danskernes Bogkøb Resultater 2018
Danskernes Bogkøb Udvikling 2017-2018
Danskernes Bogkøb Tendenser 2001-2018

Branchens metadata
I takt med at søgningen efter og salg af litteratur og lærebøger i stigende grad foregår online, stiger behovet for højere kvalitet af metadata. Danske Forlag har siden 2015 arbejdet med indførelsen og udbredelsen af det internationale klassifikationssystem Thema som erstatning for Boghandelens Varegrupper, der er en begrænset dansk klassifikation.

Danske Forlag har nedsat en national Thema-gruppe, hvor repræsentanter fra forlag, forhandlere, DBK og Publizon jævnligt mødes for at fremme brugen samt kvaliteten af Thema. For at højne både kvantitet og kvalitet har gruppen afgivet anbefalinger til DBK, som administrerer Bogportalen, som er den brugergrænseflade, som både forlag og boghandlere benytter. Generelt har gruppen udtrykt en stigende tilfredshed med kvaliteten af Thema-koderne. Der er dog fortsat en del titler uden Thema-koder, så bestyrelsen har i 2018 været i dialog med DBK, som har oplyst, at det forventes, at det gøres obligatorisk at inddatere Thema-koder i Bogportalen primo 2019.

Det har ligget i naturlig forlængelse af arbejdet med at højne kvaliteten af metadata, at Danske Forlag har nedsat en dansk ONIX-gruppe, som skal arbejde med at standardisere udvekslingen af metadata. Gruppen er ligesom Thema-gruppen bredt sammensat af repræsentanter fra forlag, forhandlere, Publizon og DBK m.fl. Gruppen har i 2018 færdiggjort arbejdet med at lave et dansk subset for ONIX.

Branchetræf med boghandlerne
Danske Forlag og Boghandlerforeningen afholdt det tredje branchetræf i maj 2018 i Nyborg, hvor 160 boghandlere, forlag og andre med interesse i den danske bogbranche mødtes og blev inspireret af faglige oplæg. Der var bl.a. oplæg fra Flemming Møldrup (DR og Maerkcph) om bogens rolle i fremtidens samfund, Poul Madsen om Ekstra Bladets digitale transformation og Jesper Friis (Lagkagehuset) om at skabe et hul i markedet. Der var generelt meget stor tilfredshed med arrangementet, og over 90 % af deltagerne var ”tilfredse” eller ”meget tilfredse” med træffet. Foreningerne har derfor besluttet, at der også i 2020 vil blive arrangeret et branchetræf, og er i gang med forberedelserne.

Moms på forfattervederlag
Foreningen blev opmærksom på, at forlagene igennem en årrække har behandlet spørgsmål om moms af forfatter-, oversætter-, illustrator- m.fl. honorarer forskelligt. Foreningen besluttede derfor at indhente et advokatresponsum fra Plesner, der kan tjene som vejledning ift. at opnå en korrekt og ensartet praksis. En gruppe af repræsentanter fra forskellige medlemsforlag mødtes med advokat og forfatterforeninger, og i efteråret 2018 udsendte Danske Forlag responsummet til medlemmerne og afholdt et medlemsmøde, hvor Plesner besvarede spørgsmål fra medlemmerne.

Dansk fællesstand på Frankfurt Bogmesse
De seneste par år har der ikke været en dansk fællesstand på verdens største bogmesse i Frankfurt. På opfordring fra nogle af de store forlag, som har haft individuelle stande, men som ønskede en fællesstand, ansøgte Danske Forlag i november 2018 Kunstfonden om støtte til etablering og drift af en dansk fællesstand. Kunstfonden bevilligede ca. 130.000 kr. til etableringsomkostninger og 100.000 kr. i underskudsgaranti til driften. Midlerne fra Kunstfonden skal bl.a. sikre, at også mindre forlag skal have mulighed for at deltage på fordelagtige vilkår. Det betyder, at der vil være en dansk fællesstand, når Frankfurt Bogmessen løber af stablen i oktober 2019. Der blev afholdt medlemsmøde i februar 2019, og der har vist sig at være interesse for standen, som har fået tilmeldinger fra 16 forlag.

Internationalt arbejde og netværk
I forhold til hovedparten af de områder, som foreningen beskæftiger sig med, har foreningen stor glæde af et tæt internationalt, europæisk og nordisk samarbejde og netværk. Foreningen bliver velorienteret om, hvad der rører sig internationalt, og det er helt afgørende viden, når der skal navigeres i det nationale politiske system. Samtidig bidrager den tætte dialog med forlæggerforeninger i andre lande med inspiration og argumenter for, hvordan man gør tingene andre steder.

Samarbejdet med den europæiske forlæggerforening, FEP, har i 2018 haft fortsat fokus på Kommissionens reform af ophavsretten og implementering af Marrakesh-direktivet om tilgængelighed for syns- og læsehandicappede. FEP har i forbindelse med ophavsretsreformen været en meget markant spiller ift. at synliggøre forlagenes interesser over for Kommissionen og Parlamentet.

Den internationale forlæggerforening, IPA, har haft stor fokus på at udbrede forståelsen for ophavsrettens betydning for skabelsen af ny litteratur og læremidler og har i 2018 med den norske forlæggerforenings direktør, Kristenn Einarsson, i spidsen fortsat arbejdet med at sætte forlagenes ytringsfrihed på dagsordenen.

Medlemsmøder

25.03.19: Møde om Lix’ undersøgelse af studerendes ulovlige kopiering
04.03.19: Møde om SKIs udbud af rammeaftale for indkøb af digitale læremidler
04.03.19: Møde om Bogforum 2019
04.02.19: Møde om dansk fællesstand på Frankfurt bogmesse
16.01.19: Møde om naturfagsstrategi og nyt teknologifag
10.12.18: Møde om moms af royalty
07.12.18: Møde med EdTech Denmark
07.11.18: Møde om streaming og revenue sharing
05.10.18: Møde om AULA – fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler og dagtilbud
27.08.18: Møde om FGU – Forberedende Grunduddannelse
26.06.18: Møde om ulovlig kopiering af læremidler på videregående uddannelser
04.06.18: Møde om Amazon

Repræsentanter i udvalg og bestyrelsen m.v.
Danske Forlag har i årsberetningen valgt at sætte fokus på ovenstående temaer, men har herudover frivillige repræsentanter siddende i diverse udvalg, bestyrelser m.m., som gør en stor indsats for at sikre, at forlagenes synspunkter bliver hørt. Vi takker medlemmerne for den indsats, der ydes. En oversigt over Danske Forlags repræsentanter i forskellige nævn, udvalg m.m. findes på foreningens hjemmeside: http://danskeforlag.dk/om-danske-forlag/udvalg-og-tillidsposter

Se årsberetning for Danske Undervisningsforlag april 2018 - marts 2019

Se tidligere årsberetninger:
2018
2017
2016
2015
2014
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005