September 2023

Danske Forlag og Dansk Forfatterforening opfordrer til, at den kunstneriske frihed ikke berøres af lovforslaget om utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning

I de to organisationers høringssvar fremgår det, at den kunstneriske frihed bliver indskrænket til fordel for hensynet til religiøse sensibiliteter. Det er en helt essentiel del af et kunstnerisk virke at kunne arbejde frit og åbent med symboler af enhver art, herunder i kritisk, eksperimenterende og tankevækkende øjemed. Et abstrakt forbud mod 'utilbørlighed' i omgangen med symboler er et helt uacceptabelt grundlag for et samfund baseret på en mangfoldighed af menneskelige udtryksformer.

Høringssvaret indeholder også en kritik af, at lovforslaget ikke har været udsendt i høring til kunstneriske og publicistiske organisationer
Se høringssvaret her.


September 2023

Besparelsesforslag på CFU'erne vil ramme elevers adgang til trykte bøger

Finanslovsudspillets besparelsesforslag vedr. Centrene for Undervisning (CFU’erne) på 41,8 mio. kr. vil ramme indkøbet af trykte bøger. Sammen med Dansk Forfatterforening har Danske Forlag opfordret til, at besparelsen bliver taget af bordet. I foråret viste den internationale læseundersøgelse PIRLS, at danske børn i 4. klasse læser væsentligt dårligere end tidligere. Samtidig ved vi, at læsning forbedrer børns evne til koncentration, fordybelse og læring og påvirker trivslen positivt. Hvis vi skal give børn og unge en læsekultur, er det ikke ved at spare på CFU'erne, men ved at foretage markante investeringer i de udsultede skolebiblioteker.
Se henvendelsen til kulturministeren og børne og undervisningsministeren.


August 2023

Danske Forlag og andre rettighedsorganisationer opfordrer til transparens i EU's regulering af kunstig intelligens

Vi har allerede set eksempler på, at ophavsretligt beskyttede værker i form af tekst, billeder, nyheder, musik og film uden samtykke fra rettighedshaverne er blevet brugt til at træne de generative sprogmodeller. Det er ulovligt, og derfor er det afgørende, at EU's kommende AI Act stiller krav om, at udviklere af AI-modeller skal oplyse, hvilke værker der er brugt til træning. En bred kreds af organisationer, som repræsenterer forfattere, kunstnere, udgivere m.fl., har op til forhandlingerne i EU adresseret problemstillingen overfor digitaliseringsminister Marie Bjerre, erhvervsminister Morten Bødskov og kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
Se henvendelse til ministre her.


April 2023

Danske Forlags høringssvar vedr. lovforslag om ændring af ophavsretsloven

Lovforslaget implementerer det såkaldte DSM-direktiv (Digital Single Market), og Danske Forlag bifalder, at det nu også i EU-retten cementeres, at der kan laves Copydan-aftaler om kopiering på uddannelsesinstitutioner som alternativ til undtagelser. Hovedfokus i vores høringssvar er på bestemmelserne om tekst- og datamining samt de bestemmelser, som regulerer aftaleforholdene mellem forlag og ophavsmænd/udøvende kunstnere, da disse bestemmelser vurderes at ville kunne få størst betydning for rammerne for udgivelse af litteratur.
 
Tekst- og datamining (TDM)
Ved tekst- og datamining forstås jfr. bemærkningerne ”enhver automatiseret, analytisk fremgangsmåde, der har til formål at analysere tekst og data i digital form med henblik på at generere oplysninger, herunder men ikke begrænset til mønstre, tendenser og korrelationer.” TDM benyttes bl.a. til at træne kunstig intelligens.
TDM implementeres i to lovbestemmelser. Den ene bestemmelse giver mulighed for, at forskningsorganisationer og kulturarvsinstitutioner kan foretage tekst- and datamining af beskyttede værker (herunder bøger) med henblik på videnskabelig forskning. Den anden bestemmelse åbner op for en generel adgang til tekst- og datamining – uanset formålet. Ift. den generelle bestemmelse kan rettighedshaverne dog nedlægge forbud.
Det er bestemmelser, som er udformet på et tidspunkt, hvor lovgiver og rettighedshavere kun har haft ringe forudsætninger for at vurdere, hvilken betydning undtagelserne vil kunne få i praksis. Bestemmelserne skal ses i lyset af den hastige udvikling inden for kunstig intelligens (AI), som åbner op for helt nye måder at udnytte ophavsretligt beskyttet materiale. Bøger er tekst af høj kvalitet, som har en tilsvarende høj værdi i forbindelse med TDM og udvikling af AI, da udvikling af kunstig intelligens forudsætter adgang til et betydeligt antal beskyttede værker. Vi understreger, at det er vigtigt, at lovbemærkningerne generelt afspejler, at retten til TDM udgør en markant værdi i sig selv, og dermed repræsenterer udnyttelsen også en stor værdi for forlag og forfattere. Konkret foreslår vi bl.a., at det skal være muligt at kapitalisere på tekst- og datamining ved at foreslå, at der indføres en aftalelicens. Det vil i praksis betyde, at virksomheder, som ønsker at udføre tekst- og datamining, vil skulle indgå en aftale om betaling af vederlag med Copydan Tekst og Node.
 
Regulering af kontrakter
For så vidt angår bestemmelserne om kontrakter går vores anke primært på, at lovforslaget flere gange udtaler en grundpræmis om, at lovforslaget skal etablere en incitamentsstruktur, der understøtter kollektive aftaler. Det har den konsekvens, at der opstår stor usikkerhed om, hvordan de individuelle kontrakter, som er fundamentet i bogbranchen, vil blive behandlet. Der er tale om en endog meget vidtgående tilsidesættelse og afvisning af de mekanismer, der ligger til grund for det grundlæggende princip om aftalefrihed. Vi er særligt bekymrede for den del af bemærkningerne, som vedrører engangsvederlag, som er meget udbredte i bogbranchen. Udgangspunktet i bemærkningerne er, at engangsvederlag ikke er et passende vederlag. Vi mener, at bemærkningerne her går væsentligt længere end direktivet og undlader at tage højde for sektorspecifikke forhold.
 Se Danske Forlags høringssvar


Oktober 2022

Litteraturen og folketingsvalget 2022

Som samfund har vi en interesse i en befolkning, der læser bøger, da bøger bl.a. har betydning for dannelse, uddannelse, demokratisk deltagelse, social mobilitet og jobmuligheder. Litteraturen – og det gælder både fag- og skønlitteratur – giver ikke kun den enkelte store oplevelser, indsigt og udsyn, men bruges også rundt omkring i hele landet til at samle folk til f.eks. litteraturevents og læsegrupper.

Sammen med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere er Danske Forlag kommet med bud på, hvordan vi får en læsekultur, sikrer, at læserne møder litteraturen, og at der er et grundlag for, at der udkommer ny dansksproget litteratur.

0-moms på bøger
Partierne bør være optaget af, at litteraturen er tilgængelig for alle, og i en tid med dalende købekraft er det oplagt at fjerne bogmomsen, som er verdens højeste. Alle andre europæiske lande – bortset fra Bulgarien - benytter sig af momsen som et litteraturpolitisk instrument til at fremme læsningen i befolkningen. En lavere pris på bøger vil sikre, at flere mennesker får adgang til litteraturen, og samtidig vil fjernelse af momsen skabe bedre rammer for kvalitet og diversitet i udgivelserne.

En læsekultur for børn og unge
Litteraturen giver et fordybende alternativ til flygtige sociale medier, og undersøgelser viser, at børn og unges trivsel styrkes af læsning, da læsning både hjælper unge med at opnå indsigt i, at han/hun ikke er alene med sine problemer, og hjælper til at forstå den verden, det samfund og den kultur, den unge er en del af. Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse og træner opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement. Men danske elevers læseglæde er blandt den laveste i verden, hvilket måske hænger sammen med, at kun knap halvdelen af personalet i børnehaverne benytter sig af bøger med børnene. Der er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning, og det rammer børn, der med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn og trives dårligere i skolen. En grundforudsætning for læsning er, at bøgerne er tilgængelige der, hvor børnene opholder sig. Vi foreslår derfor:

Der skal være bøger i alle dagtilbud og fritidsordninger
En national pulje til indkøb af bøger i landets dagtilbud og fritidsordninger vil give alle børn lige mulighed for at være del af en læsekultur. Første skridt er taget med Boggladpuljen, hvor mange institutioner har kunnet søge om støtte til bogindkøb. Det bør være en politisk ambition, at ordningen gøres permanent, således at bøgerne når ud til alle børn, og der er mulighed for løbende fornyelse af samlingerne. Der vil i forbindelse med evalueringen af puljen være masser af inspiration at hente for kommunerne, ift. hvordan bøgerne kan bruges i hverdagen med børnene.

Der skal være bøger i alle skolerne
Skolebibliotekerne (PLC’erne) er vigtige, fordi det er her, alle børn og unge i forbindelse med deres dagligdag i skolen har mulighed for at møde litteratur og læseoplevelser. Netop nu er der en ny bekendtgørelse på vej med skærpede formålsbestemmelser om inspiration til frilæsning og læsefremme på PLC’erne. Men bogsamlingerne på PLC’erne har i årtier været systematisk udpint. PLC’erne skal kunne inspirere og åbne nye verdener, og børn og unge skal også mødes med nye bøger, hvor de kan relatere sig til dagsordener om klima, identitet, køn, og hvad der ellers optager børn og unge. Vi foreslår en pulje, som skal sikre, at PLC’erne har aktuelle og inspirerende samlinger af bøger.

Sikring af ny dansksproget litteratur og møder mellem forfattere og læsere
I en tid med stigende pres fra internationale tech-giganter er det vigtigt, at vi værner om dansk kultur og udviklingen af det danske sprog. Det sted, hvor litteraturstøtten virkelig rykker i forhold til nyskabelse og sikring af en fri og levende dansksproget litteratur, er i Statens Kunstfond. Den seneste undersøgelse fra Kulturministeriets eget Bogpanel (”Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur”, Bogpanelet 2020) viser, at litteraturstøtten i Kunstfonden virker og virker godt. Men den viser også, at der er øget pres på støtten. Den skal dække flere og flere hybridgenrer, og samtidig er ansøgningsmængden steget betydeligt. Vi anbefaler derfor, at der er flere penge til arbejdslegater og produktionsstøtte. Samtidig er det et vigtigt hensyn at give flere danskere, over hele landet, oplevelser med litteraturmøder. En særpulje under projektstøtteudvalget vil kunne få sendt flere forfattere ud i landet og skabe nye læsere. En investering netop i borgernes konkrete møder med fortælling og litterær formidling.


Oktober 2022

Nej tak til verdens højeste bogmoms

I Danmark har vi verdens højeste moms på læsning. Vi har som samfund en interesse i en befolkning, som læser bøger, da bøger bl.a. har betydning for dannelse, uddannelse, demokratisk deltagelse, social mobilitet og jobmuligheder. Bøger giver både indsigt og udsyn, og med lavere priser på bøger vil flere mennesker få adgang til litteraturen. Samtidig sikrer en fjernelse af momsen bedre rammer for kvalitet og diversitet i udgivelserne. Derfor mener forfattere, forlag og boghandlere, at bogmomsen bør fjernes.
Derfor skal vi have 0-moms på bøger


Oktober 2022

Kulturministeren sætter fokus på styrkelse af børn og unges læseglæde - forlag og forfattere opfordrer til, at der også kigges på samlingerne på PLC'erne

Med ordene ”Den danske børnelitteratur bugner af fantastiske fortællinger og hverdagshistorier med sjove, stærke og modige karakterer. Litteraturen er en vigtig del af den ballast, vi giver vores børn. Men desværre er det ikke alle børn, der får del i bøgernes verden” lancerer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen den nationale indsats ”Børn og unges læseglæde – et styrket samarbejde mellem folkeskolens pædagogiske læringscentre og folkebibliotekerne”. Der er sat 8 millioner kroner af til initiativer, der kan øge læseglæden blandt børn og unge.

Sammen med forfatterforeningerne har vi skrevet til kulturministeren, at vi fra tidligere undersøgelser ved, at det har afgørende betydning for børns interesse for bøger og læsning, at bøger er tilgængelige og befinder sig dér, hvor børnene er (Læselyst og læsefællesskaber - Evaluering af den nationale læselystindsats Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud - Gitte Balling for Centralbibliotekernes Programstøtte, 2021). Derfor er det meget positivt at konstatere, hvor godt bøgerne fra Bogglad-puljen er blevet modtaget ude i daginstitutionerne.   Det nye initiativ målrettet de fagprofessionelle i PLC'erne er godt, men det bør gå hånd i hånd med en indsats, som skal sikre PLC'erne aktuelle og inspirerende samlinger af bøger. Bogsamlingerne på PLC'erne har i årtier været systematisk udpint. Så sent som i torsdags sad vi til en faglig vidensdelingsdag sammen med fagrepræsentanter for 9 PLC'er over hele Danmark, og de angav, at den største udfordring for PLC'ernes indsats for børns læseglæde er mangel på bøger. De har virkelig meget få. Og de er meget gamle og uaktuelle i forhold til der, hvor børn er socialt og mentalt i dag. Og al erfaring viser, at hvis man skal fange børns opmærksomhed i en stressende medievirkelighed, så er det indholdet, der er udslagsgivende. Der skal simpelthen fængende historier og emner til.  

Vi opfordrer til, at projektet bliver fulgt op af en pulje, som kan inspirere og åbne nye verdener, så børn og unge mødes med nye bøger, hvor de kan relatere sig til dagsordener om klima, identitet, køn, og hvad der ellers optager børn og unge. Hvis det nye puljeinitiativ får lov at stå alene, risikerer vi, at projektet blot yderligere styrker de få PLC'er, der allerede har rammerne og ressourcerne til at udvikle samarbejde med andre aktører. Men der ligger et kæmpe trivselspotentiale i alle de andre PLC'er også. Dem skal vi også have fat i og hjælpe med det, de behøver allermest for overhovedet at komme i gang: nye, vedkommende historier til de børn, der ikke længere kan spejle sig i raske drenge og hestepiger fra 1970'erne.
Se mere på kum.dk.


April 2022

Invester i fremtiden - invester i børn og unges læsning

Danske Forlag opfordrer til:

  • En langsigtet national læsestrategi
  • Bøger i alle dagtilbud og fritidsordninger
  • Tidligt møde med bøger i hjemmet

Se mere her


Marts 2022

Lovforslag om tilgængelighed er en game-changer for bogbranchen og litteraturen

Lyd- og e-bøger har gjort litteraturen langt mere tilgængelig for læserne, men især for befolkningsgrupper, som har haft vanskeligt ved at benytte den trykte bog. Et nyt lovforslag fra Erhvervsministeriet om tilgængelighedskrav for bl.a. e-bøger risikerer at få den konsekvens, at e-bøgerne forsvinder. Dermed bliver forbrugerne - både med og uden læsehandicaps - og litteraturen de store tabere. Derfor opfordrer Danske Forlag, Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Boghandlerforeningen og Dansk Erhverv kraftigt til, at der i loven bliver fundet konkrete løsninger ift. bagkataloget og ift., at der ikke indføres et udvidet forhandleransvar.
Læs mere


Marts 2022

Tilgængelighed i web- og appbaserede læremidler

Dansk Blindesamfund har udtrykt ønske om, at web- og appbaserede læremidler også skal være en del af loven om tilgængelighed i produkter og tjenester for mennesker med handicaps. Danske Forlag mener ikke, at web- og appbaserede læremidler skal omfattes af loven. Der er en høj grad af kompleksitet i disse digitale læremidler, som hverken direktivet eller det fremsatte lovforslag tager højde for.
Vi har understreget, at Danske Forlags medlemmer ønsker at understøtte tilgængelighed for elever og studerende med handicaps. Men det sker bedst ved en dialog med Børne- og Undervisningsministeriet, hvor der også tages højde for, at der opretholdes diversitet, innovation, motivation mv. i læremidlerne, og hvor vi sikrer, at også små og mellemstore forlag kan være i markedet.


Februar 2022

Bogbranchen, medieforliget og støtte til podcast/lydfortællinger

I en tid med stigende pres fra internationale tech-giganter er det vigtigt, at vi værner om dansk indhold. Danske forlag bidraget til en mangfoldighed af dansk indhold af høj kvalitet og udgiver primært bøger, men også fortællinger i andre formater. Danske Forlag opfordrer til, at den kommende medieaftale giver mulighed for at søge støtte til udvikling, produktion og distribution af podcast/lydfortællinger, og alle indholdsproducenter skal kunne søge puljen.
Læs mere


Januar 2022

Forfatterforeningerne og Danske Forlag opfordrer kultur- og erhvervsministeren til at arbejde for en løsning, så dele af litteraturarven ikke forsvinder

Forlagsbranchen har fokus på, at litteraturen bliver tilgængelig for personer med læsehandicaps, og arbejder på at gøre sig klar til et nyt direktiv fra EU, som stiller konkrete krav til e-bøgers tilgængelighed. Kravene, som endnu ikke er defineret af Kommissionen, træder i kraft den 28. juni 2025. Hvis kravene ikke kun gælder fremadrettet, men også alle de ca. 100.000 e-bøger, som allerede er på markedet, vil det betyde en udgift i størrelsesorden 300 mio. kr. på titler, som der i forvejen er en meget lille efterspørgsel efter. En konsekvens vil være, at store dele af litteraturen vil blive trukket fra markedet og bibliotekerne. Vi opfordrer derfor kultur- og erhvervsministeren til at arbejde for en løsning, hvor kravene om tilgængelighed er begrænset til e-bøger, som udkommer efter den 28. juni 2025. Personer med læsehandicap vil ikke være afskåret fra adgang til litteraturen, da staten vil have mulighed for at servicere personer med læsehandicap, som ønsker adgang til en e-bog fra bagkataloget.
Læs mere.


November 2021

Danske Forlag advarer om risiko for, at store dele af den digitale litteraturarv trækkes fra markedet

Det kan nemlig blive konsekvensen, hvis der i den kommende lov om tilgængelighed for handicappede stilles krav om, at alle e-bøger – også alle dem, der allerede er udgivet – skal være tilgængelige for handicappede fra medio 2025. Digitaliseringen og det stigende kommercielle udbud af e-bøger og lydbøger giver nye forbedrede muligheder for at give syns- og læsehandicappede adgang til litteraturen og lærebøger. Det er åbenbart, at disse muligheder skal udnyttes, og derfor hilser Danske Forlag den kommende lov om tilgængelighed velkommen. Loven betyder bl.a., at fra medio 2025 skal e-bøger være tilgængelige for handicappede, og dette arbejde går forlagene i gang med, når der er kommet klarhed om standarder. Hvis loven stiller krav om, at også hele bagkataloget skal gøres tilgængeligt, vil det betyde, at ca. 100.000 e-bøger skal konverteres til nye formater. En samlet omkostning på ca. 300 mio. kr. vil betyde, at mange e-bøger vil blive trukket fra både det kommercielle marked og fra bibliotekerne, så dele af vores litterære kulturarv forsvinder. Det vil være en kulturpolitisk katastrofe. Holder lovgiver fast i, at også bagkataloget skal være digitalt, opfordrer Danske Forlag derfor det offentlige til at finansiere konverteringen. Se om ovenstående og andre synspunkter i Danske Forlags høringssvar til udkast til lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester.


Oktober 2021

Nyt lovforslag om moms på kunstnerisk virksomhed vil få store administrative konsekvenser for forlagene

SKAT har udsendt et lovforslag, som betyder, at kunstnerisk virksomhed fremover skal tillægges moms. Hidtil har mange forlag administreret i overensstemmelse med Skattestyrelsens egen praksis og behandlet kunstnerisk virksomhed som momsfritaget. Lovforslaget er blevet fremsat, fordi SKAT efter en dom fra EU-domstolen er blevet opmærksom på, at den hidtidige praksis ikke har været i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget vil indebære betydelige administrative og hermed forbundne økonomiske byrder for forfattere og forlag, da forslaget betyder en fundamental ændring af den proces, som i dag praktiseres. I Danske Forlags høringssvar til SKAT udtrykker vi bekymring for, at ændringen kan få den betydning, at forfattere opgiver deres forfatteraktiviteter, og at de øgede omkostninger hos forlagene betyder færre udgivelser. Dermed kan lovforslaget i sidste ende få betydning for bredden i dansk litteratur. Vi har samarbejdet tæt med Dansk Forfatterforening om lovforslaget, og for at afbøde de alvorlige konsekvenser for bogbranchen opfordrer vi særligt til: at registreringsgrænsen flyttes fra de nuværende 50.000 kr. til 300.000 kr. at lovforslaget får en bestemmelse om, at der skal igangsættes en proces, hvor der kommer en tæt dialog med branchen om mulighederne for administrative forenklinger samt kommunikation til de mange små forlag og forfattere, som vil blive berørt af lovforslaget at tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. januar 2023 udsættes med 2 år eller alternativt, at det overlades til Skatteministeriet at fastsætte en ikrafttrædelsesdato, dog således at loven tidligst træder i kraft den 1. januar 2024.
Se hele høringssvaret.


Juni 2021

Danske Forlags indspark til medieforhandlingerne

Medieforhandlingerne forventes at gå i gang i efteråret og Danske Forlag har opfordret Kulturministeren til at inddrage flg. to temaer af betydning for bogbranchen:

Public Service-puljen og podcast
Public Service-puljen understøtter dansk indhold og bør ramme de medier, som er relevante for danskerne.
Markedet for podcast er i stor vækst, og danske forlag investerer i og udgiver i stigende grad podcast. Danske Forlag opfordrer til, at den kommende medieaftale giver mulighed for at søge støtte til udvikling, produktion og distribution af podcast. Det er vigtigt, at en pulje til podcast kan søges af alle indholdsproducenter, herunder forlag, og at den ikke begrænses til udvalgte udgivere, da det vil give en urimelig konkurrencesituation, hvis kun nogle udgivere pga. deres organisering får adgang til støtte. 

0-moms på bøger
Danmark har verdensrekord i beskatning af læsning. I EU har 26 lande valgt at reducere momsen på bøger, og kun Danmark og Bulgarien (20 %) har fuld moms. Momsen på bøger bør reduceres til 0, ligesom det er tilfældet for aviser. Det gælder nemlig også for bøger, at de har værdi for kultur, uddannelse, dannelse og demokratisk deltagelse. Mange bøger er dagsordensættende og tjener som afsæt for vigtige samfundsdebatter i andre medier, og som samfund har vi en interesse i, at folk læser bøger. Historisk set har både bøger og aviser reduceret moms i andre EU-lande.


Marts 2021

Genåbning af de sidste boghandler vil være klog kulturpolitik

I en fælles pressemeddelelse fra Danske Forlag, Boghandlerforeningen og de to forfatterforeninger opfordres der til en genåbning af de 40 tvangslukkede centerboghandlere. Formand for Danske Forlag, Lars Boesgaard, udtaler:

Det ville være god kulturpolitik, hvis man ligesom i andre lande helt friholdt boghandlerne fra at lukke ned og dermed anerkender, at bøger er vigtige for den mentale trivsel. Åbne boghandler giver et boost for litteraturen og læseglæden hos både børn og voksne.

I lande som Italien, Frankrig, Tyskland og Portugal tog man i forbindelse med pandemiens anden store nedlukning konsekvensen af, at den første nedlukning havde dokumenteret en øget efterspørgsel efter litteratur og underholdning – varer, som på linje med eks. fødevarer og kosttilskud er vigtige for mange menneskers velbefindende og deres evne til at komme helskindet gennem krisen. Derfor blev boghandlerne i disse lande genåbnet før de fleste andre typer af udvalgsvarebutikker.

Se pressemeddelelsen.


Marts 2021

Danske Forlag advarer mod beskatning af bogbloggere

I en henvendelse til skatteministeren og kulturministeren opfordrer foreningen til, at der lyttes til og reageres på den af Dansk Forfatterforening rejste bekymring ift. beskatning af bogbloggere. Bogbloggerne spiller en vigtig rolle i det litterære kredsløb, og Danske Forlag er helt enig med Dansk Forfatterforening i, at beskatning kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for den litterære formidling.

Danske Forlag har endvidere været i dialog med Dansk Erhverv, som har rejst sagen overfor Skattestyrelsen, som har stillet i udsigt, at sagen vil blive gennemgået i Skattekontaktudvalget.


December 2020

Pædagoguddannelsen skal have børnebøger og højtlæsning som kompetencemål for de studerende

Små børn kan ikke selv læse. De har brug for en voksen, der tager dem i hånden og åbner bøgernes verden sammen med dem. Derfor mener Dansk Forfatterforening og Danske Forlag, at børnebøger og højtlæsning skal skrives eksplicit ind som del af pædagoguddannelsens bekendtgørelseUddannelses- og forskningsministeren har igangsat et ambitiøst evalueringsprogram af pædagoguddannelsen. Det skal understøtte, at der også fremover uddannes dygtige pædagoger. Som bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ser ud i dag, kan de studerende gå gennem en hel uddannelse uden at blive præsenteret for børnelitteraturen. Vi foreslår, at det i den nye bekendtgørelse ift. Kompetencemål tilføjes, at "Den studerende har viden om såvel ny som gammel børnelitteratur, ved hvordan den opsøges, og kan formidle og anvende den i praktiske pædagogiske sammenhænge bl.a. igennem højtlæsning”. Desuden bør læsning, litteratur og fortællinger prioriteres således, at de eksplicit fremgår af professionshøjskolernes studieordninger, hvilket vi bemærker, at de ikke gør i dag.
Se Dansk Forfatterforening og Danske Forlags input til evaluering af pædagoguddannelsen.


September 2020

Litteraturen på finansloven

”Invester i fremtiden - invester i en national læsestrategi for børn og unge”. Sådan lyder opråbet fra Danske Forlag og de to forfatterforeninger til finanslovsforhandlingerne. Samtidig opfordrer vi til oprettelsen af en statslig pulje øremærket bibliotekernes indkøb af trykte bøger. Puljen skal gøre det muligt for bibliotekerne at indhente det indkøb, som ikke fandt sted pga. corona.

Se fælleshenvendelsen her.


Oktober 2019

Nye foruroligende tal om børns læsning kalder på politiske initiativer

Politikens forside omtalte den 29. oktober den internationale Pirls læseundersøgelse. Undersøgelsen slår fast, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011. Undersøgelsen kæder udviklingen sammen med, at børnene i højere grad læser på skærm frem for på papir i skolen og hjemme. "Det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret", siger lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af ePirls-undersøgelsen.

Samme dag havde fung. kulturminister, Rasmus Prehn, et debatindlæg i Information med overskriften ”Det er et fælles ansvar at læse mere og åbne litteraturens verden for alle”. Som bud på, hvordan vi gør det, skriver Rasmus Prehn, at ”vi har en forpligtelse – ikke kun for vores egne børn, men måske endnu mere for ungerne på vejen, der ikke selv finder vej til børnebiblioteket”, og han afslutter med at skrive, at ”alt det vil jeg tænke på i aften, når Nordisk Råds priser bliver uddelt. Og jeg vil krydse fingre, ikke bare for de danske kunstnere, men for os alle sammen og især for læselysten”.
 
Vi tror ikke, at det er nok at tænke og krydse fingre. Vi har derfor sammen med Dansk Forfatterforening kontaktet kulturordførerne med det budskab, at hvis vi skal genskabe læseevnerne og læselysten hos børn og unge, skal der komme konkrete initiativer fra politisk side. De foruroligende konklusioner fra Pirls-undersøgelsen er endnu en anledning til at slå på tromme for en national læsestrategi. Vi er kommet med vores bud: https://danskeforlag.dk/nyheder/danske-forlag-opfordrer-til-en-national-laesestrategi-for-boern-og-unge/

Helt konkret ift. finanslovsforhandlingerne understøtter Pirls-undersøgelsen vigtigheden af, at bøger er tilgængelige, der hvor børn og unge har deres hverdag. De skal opleve relevante, aktuelle, attraktive og inspirerende samlinger af bøger og litteratur i deres daginstitutioner, skoler, fritidshjem og andre steder, hvor de færdes til daglig. Koalitionsgruppen bag den nationale læsestrategi anbefaler bl.a., at der oprettes en national pulje, som over for eksempel en femårig periode kan bruges til at opgrader og etablere samlinger de steder, hvor børn og unge færdes i hverdagen.
 
Vi har derfor foreslået, at der ift. en national læseindsats i første omgang i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger afsættes midler til en sådan pulje. Det giver sig selv, at jo flere midler, jo bedre samlinger, men vi forestiller os, at en pulje på 20 mio. kr. ville kunne gøre en positiv forskel.


September 2019

Danske Forlag opfordrer til en national læsestrategi for børn og unge

Forlag, forfattere, forældre, formidlere og erhvervsliv i fælles opråb: Danske børn er blevet svagere læsere. Læsning styrker evnen til fordybelse, er afgørende for social mobilitet og demokratisk deltagelse og styrker identitetsdannelse og empati - og meget mere. Kurven skal vendes, og derfor modtog kulturministeren et fælles oplæg til en national læsestrategi fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening og Danske Forlag på en udsolgt høring på Christiansborg den 11. september.
Se "En stærk læsekultur hos børn og unge: Oplæg til en national læsestrategi"
Se Danmarks Biblioteksforening, Danske Forlag m.fl.'s kronik i Politiken 10.09.19


Januar 2019

Danske Forlag advarer KL mod flat-rate-model for indkøb af digitale læremidler i folkeskolerne

Danske Forlag har deltaget i møder hos KL sammen med Brancheforeningen for Undervisningsforlag og udvalgte leverandører af digitale læremidler om et af KL planlagt pilotprojekt med en flat-rate-model for indkøb af digitale læremidler. Pilotprojektet vil bl.a. omfatte kommunerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Gladsaxe og Sorø og vil dermed udgøre en stor del af markedet for digitale læremidler. Både små og store leverandører har advaret om, at den skitserede flat-rate-model vil have en indgribende indflydelse på markedsudviklingen med negative følger for både kvaliteten og innovationen i de digitale læremidler. Danske Forlag mener, at KL bør indlede en konstruktiv dialog med forlagene om, hvilke reelle udfordringer der er i markedet, samt hvordan de løses bedst muligt, uden at det får negative konsekvenser for kvaliteten i undervisningen.
Se Danske Forlags breve til KL af 7. januar 2019 samt af 20. november 2018.


Oktober 2018

Danske Forlag og Dansk Forfatterforening: Lavere moms på bøger

I en henvendelse til kulturminister Mette Bock gør Danske Forlag og Dansk Forfatterforening opmærksom på, at vi i Danmark har verdens højeste moms på bøger. Det er uhensigtsmæssigt at lægge høje afgifter på læsning, fordi vi som samfund har interesse i, at folk læser. Læsning har stor betydning for uddannelse, social mobilitet, jobmuligheder og dannelse og er en forudsætning for vores demokrati.Vi mener derfor, at det er glædeligt at notere, at kulturministeren i sidste uge i forbindelse med vedtagelsen af det nye EU-direktiv, som giver medlemslandene ret til at anvende reduceret moms på digitale bøger, aviser og tidsskrifter, bl.a. har udtalt, at selvom der ikke på nuværende tidspunkt er lagt op til at udvide momsfritagelsen til e-bøger og e-magasiner, så vil Kulturministeriet senere i år se på området. Både aviser, bøger og magasiner konkurrerer om forbrugernes tid og opmærksomhed, og vi mener derfor, at det i første omgang vil være oplagt at medtage bøger i den analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner, som parterne bag medieforliget har aftalt skal udføres i efteråret 2018.


Juni 2018

Videresalg af brugte e-bøger - Tom Kabinet-sagen

Danske Forlag har sammen med Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Dansk Journalistforbund rettet henvendelse til Kulturministeriet med opfordring til at forberede en skriftlig udtalelse fra den danske regering til EU-Domstolen vedr. sag om videresalg af brugte e-bøger.
Se brevet til Kulturministeriet.


Juni 2018

Bedre anerkendelse af lærebøger

Danske Forlag arbejder for at øge anerkendelsen af lærebøger til videregående uddannelser. Sammen med Forfatterforeningen og UBVA har vi dette debatindlæg i Altinget. Indlægget er en opfølgning på rapporten fra Udvalget om Bedre Universitetsuddannelser, som på vores opfordring indeholder en anbefaling om at øge anerkendelsen af lærebøger og lade det indgå i arbejdet i det kommende meriteringsudvalg.


Marts 2018

Danske Forlags høringssvar til ændring af ophavsretsloven vedr. læsehandicappedes adgang til litteratur m.m.

Danske Forlag har i sit høringssvar til Kulturministeriet understreget, at Danske Forlag bakker fuldt op om Marrakesh-traktatens formål om at sikre ligestilling for læsehandicappede. Det er positivt at kunne konstatere, at teknologien og markedsudviklingen går i retning af, at flere lyd- og e-bøger på det kommercielle marked imødekommer de læsehandicappedes behov. Det må være i alles interesse, at offentlig lovgivning og initiativer understøtter, at denne udvikling mod reel ligestilling fortsætter. Danske Forlags høringssvar er koncentreret om følgende tre hovedområder:

  • De nye undtagelsesregler skal begrænses til at omfatte udgivelser, som det kommercielle marked ikke allerede har udgivet i formater, som er tilgængelige for de læsehandicappede.
  • Folketinget skal have de nødvendige oplysninger omkring forslagets økonomiske konsekvenser, således at der kan afsættes de fornødne ressourcer.
  • Der skal stilles krav til alle de bemyndigede enheder, der benytter sig af undtagelserne, for at forebygge misbrug.

Se høringssvaret


Januar 2018

Rimeligt at staten betaler forfattere og forlag vederlag for udlån af bøger til læsehandicappede

I debatindlæg på Altinget den 17. januar 2018 er Margrete Auken fortaler for, at forfattere og forlag, hvis værker bliver stillet gratis til rådighed for de læsehandicappede af det statsejede bibliotek Nota, ikke skal have kompensation fra staten. Samme institution betaler som bekendt fuld kompensation til hardware- og softwareleverandører, de betaler møbler og husleje og løn til de ansatte, uanset at formålet med Notas virksomhed absolut er anerkendelsesværdigt og prisværdigt. Danske Forlag, Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA spørger, hvorfor forfattere og forlag ikke skal have betaling for det produkt, de leverer.
Se Margrete Aukens debatindlæg
Se kommentar fra Danske Forlag og forfatterforeningerne


December 2017

Høringssvar vedr. ny prøvebekendtgørelse for folkeskolen

Danske Forlag har afgivet høringssvar vedr. ny prøvebekendtgørelse for folkeskolen.
Se høringssvar


November 2017

Indspil vedr. anerkendelse af lærebøger

Danske Forlag har sammen med DUN (Dansk Universitetspædagogisk Netværk), UBVA og Dansk Forfatterforening indsendt indspil til Udvalget om Bedre Universitetsuddannelser.
Se det fælles indspil


September 2017

Danske Forlag hilser regeringens udspil om sikring af fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører velkommen

det netop offentliggjorte udspil skriver regeringen, at den vil stramme lovgivningen og oprette en ny klagemyndighed, så den offentlige sektor holder sig til at løse kerneopgaverne i stedet for at gå private virksomheder i bedene.

Danske Forlag har, i lyset af de udfordringer vi oplever med uddannelsesinstitutionernes produktion af undervisningsmaterialer, arbejdet tæt sammen med Dansk Erhverv for at få sat unfair konkurrence fra det offentlige på dagsordenen. Vi har deltaget i dialogmøder og bidraget med eksempler, hvor fx en statslig selvejende organisation udvikler læremidler og digitalt undervisningsmateriale med henblik på salg på det private marked i konkurrence med private virksomheder. Danske Forlag har efterlyst stillingtagen og tydelighed i lovgivningen om det offentliges opgaver, og derfor er det positivt, at regeringen i sit udspil anbefaler, at der skal være klarer regler for og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter, ligesom temaerne om fair prissætning og bedre klagemuligheder er gode og relevante initiativer.

Se hele udspillet her: http://em.dk/nyheder/2017/09-07-fair-og-lige-konkurrence


August 2017

Høringssvar vedr. udkast til forslag til databeskyttelsesloven

Danske Forlag har i samarbejde med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere afgivet et fælles høringssvar til Justitsministeriet vedr. udkast til forslag til databeskyttelsesloven.
Se det fælles høringssvar


November 2016

Danske Forlags kommentar til EU-dom om udlån af e-bøger

I sidste uge afsagde EU-domstolen en dom om, hvorvidt medlemsstater kan indføre lovgivning, som giver biblioteker ret til at udlåne e-bøger på lige fod med trykte bøger. Altså udlån uden aftaler med forlag og forfattere.

Formand for Danske Forlag og adm. direktør for Gyldendal, Stig Andersen, udtaler:

"Vi mener ikke, at dommen udtrykker forståelse for de væsentlige forskelle, der er på, hvordan markedet påvirkes af udlån af hhv. trykte bøger og e-bøger. E-bogsmarkedet er fortsat under opbygning i hele Europa, og der er behov for at afprøve forskellige udlånsmodeller og indhente erfaringer med, hvordan de påvirker markedet, så vi kan finde bæredygtige modeller, som bidrager til, at der skabes en sund balance mellem bibliotekernes rolle og det kommercielle marked."

Dommen har ikke umiddelbart betydning i Danmark, og den ændrer ikke på retstilstanden, som fortsat er, at udlån af e-bøger beror på aftaler mellem biblioteker og forlag og forfattere. Det betyder, at der ikke som følge af dommen er skabt mulighed for, at danske biblioteker kan udlåne e-bøger, da det vil kræve en ændring af dansk lovgivning.

Direktør for Danske Forlag, Christine Bødtcher-Hansen, udtaler:

"I Danmark har vi tradition for og generelt gode erfaringer med at løse tingene ad aftalevejen. Vi håber, at alle parter indser, at den fleksible aftalevej på den lange bane er i alles interesse, da aftaler i forhold til det litterære kredsløb sikrer en udvikling, hvor der også fremover skrives og udgives litteratur af høj kvalitet."


November 2016

Høringssvar vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre marked

Kommissionen har fremsat et direktivforslag om en reform af ophavsretslovgivningen, som kan få betydning for fremtidige investeringer i dansk litteratur og læremidler. Danske Forlag har i sit høringssvar til Kulturministeriet valgt at fokusere på, at

  • aftalebaserede løsninger respekteres i bestemmelserne om brug af værker i undervisning
  • der stilles krav om rimeligt vederlag for brug af værker i undervisning
  • det bliver lovfæstet, at forlag, der har erhvervet rettigheder fra ophavsmænd, også har en ret til en andel af kompensationen ved vederlagsordninger og at
  • aftalefrihed bevares i aftaleforholdet mellem forlag og forfattere

Se høringssvaret


November 2016

Høringssvar vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv og forordning vedr. gennemførelse af Marrakesh-traktaten

Danske Forlag har i samarbejde med Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere samt UBVA afgivet et fælles høringssvar til Kulturministeriet i anledning af EU-Kommissionens planer for implementering af den internationale såkaldte Marrakesh-traktat, som skal sikre ligestilling for læsehandicappede. Vi bakker fuldt op om Marrakesh-traktatens formål om at sikre ligestilling for læsehandicappede, og det er positivt at konstatere, at teknologien og markedsudviklingen går i retning af, at flere lyd- og e-bøger på det kommercielle marked imødekommer de læsehandicappedes behov. Vores hovedsynspunkter er, at lovgiver skal fremme en udvikling mod reel ligestilling, hvor markedet fortsat imødekommer de læsehandicappedes behov. Derfor skal undtagelser for læsehandicappede være begrænsede til værker, som ikke er udgivet i kommercielt tilgængelige formater. Endvidere skal der betales et rimeligt vederlag til forlag og forfattere, når det offentlige ønsker at stille værker til rådighed for de læsehandicappede.
Se det fælles høringssvar


Juni 2016

Det mener Danske Forlag om forlagenes rolle i ophavsretsværdikæden

Danske Forlag har den 14. juni 2016 afgivet høringssvar til EU Kommissionens konsultation om forlagenes rolle i ophavsretsværdikæden. Danske Forlag skriver bl.a., “It needs to be recognized in EU and at national level that publishers are rightsholders from the moment they sign a contract with an author and that contract transfer or license the commercial exploitation of the rights to the publisher, in whole or partly. Therefore, any EU solution must confirm publishers’ legitimacy as rightsholders under copyright so as to benefit from remuneration linked to copyright exceptions according to the existing systems.”
Se Danske Forlags høringssvar til EU Kommissionen


Maj 2016

Notas produktion af e-bøger foregår stadig på ulovligt grundlag

Danske Forlag, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere har gennem flere år opfordret Nota til at lovliggøre produktionen af e-bøger, som distribueres til en hastigt voksende medlemsskare. I 2015 udlånte Nota 263.640 e-bøger uden nogen aftale med forlag og forfattere om honorering, kopibeskyttelse m.m. Allerede i 1. kvartal 2016 er der registreret 109.505 e-bogsudlån, så udlånet er hastigt voksende. Forfatteren no. 3, 2016 stiller skarpt på Nota - læs artikel.


Januar 2016

Danske Forlags høringssvar til Kommissionens meddelelse: ”På vej mod en tidssvarende mere europæisk ramme for ophavsret”

Danske Forlag anerkender fuldt ud Kommissionens udtrykte hensigter om bl.a. at ”opnå bred adgang til kreativt indhold” og at ”bibeholde en god balance med andre politiske mål”, men understreger, at effekterne af de udtrykte visioner på sigt kan føre til en udhuling af ophavsretten med den konsekvens, at der bliver produceret mindre europæisk kreativt indhold. Særligt undtagelser på områderne for uddannelse og biblioteker vil kunne få betydning for investeringer i ny litteratur og nye læremidler. Danske Forlag opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at den danske regerings opbakning til aftalelicensmodellen som udtrykt i regeringens positionspapir også bliver reflekteret i Kommissionens videre arbejde med ophavsretsreformen.
Se Danske Forlags høringssvar
Se den danske regerings positionspapir
Se danske rettighedshaveres positionspapir


Januar 2016

Ophavsretten bliver udsat for en hidtil uset prøvelse

Danske Forlags direktør, Christine Bødtcher-Hansen, m.fl. konstaterer i et debatindlæg i Jyllands-Posten den 4. januar 2016, at det er positivt, at der ift. EU's ophavsretsreform blandt kulturordførerne og kulturministeren synes at være opbakning til at vægte fleksible aftaler frem for centraliseret EU-lovgivning. De kreative erhverv har gennem det nyere Europas historie skabt både vækst og indtjening – og bidraget til at skabe den helt særlige kulturelle diversitet, der er grundlaget for Europas position i verden. Alt dette er sket ikke på trods af, men på grund af ophavsretten, der sikrer, at kunstnere og producenter kan investere i kreative produkter og være sikre på i hvert fald en retsbeskyttelse af indholdet. Uden rettighedsbetaling er der ikke råd til nye produktioner. Sammenstødet og fusionerne mellem de forskellige europæiske kulturer er netop det, der gør Europa så spændende, men det bliver nu til sten i skoen for Kommissionens planer om at reformere ophavsretten. Det er derfor godt, at Folketingets Kulturudvalg nu rejser flaget til forsvar for den ophavsret, som er til gavn for alle: rettighedshavere, forbrugere – og den danske kulturnation.
Se debatindlægget


December 2015

Høringssvar vedr. standarder for læringsindhold for brugerportalinitiativet

Danske Forlag har afgivet høringssvar vedr. standarder for læringsindhold for brugerportalinitiativet.
Se høringssvar af 2. december 2015


November 2015

Ophavsretten står ikke i vejen for kulturen

Danske Forlags direktør Christine Bødtcher-Hansen m.fl. skriver  i et debatindlæg i Politiken den 14. november 2015, at ikke kun store firmaer, men også små kulturvirksomheder, forfattere, dramatikere, billedkunstnere, musikere, filmskaber m.fl. har et stærkt behov for ophavsretten, som ikke bare giver rettigheder, men i praksis også smør på brødet og salt til ægget og danner grundlag for, at kunstnere kan skabe ny kunst, og at producenter og udgivere har råd til at investere i kunsten igen. Indlægget er en kommentar til professor Helle Porsdams kronik den 10.11 ”Kultur er en menneskeret.”
Se debatindlægget her


November 2015

Europas kreative erhverv advarer mod EU's ophavsretsreformplaner

Den europæiske forlæggerforening, FEP, har i samarbejde med andre kreative erhverv udsendt et papir om EU-Kommissionens ophavsretsreform. De kreative erhverv er nøglespillere i udviklingen af det digitale samfund til gavn for alle europæiske borgere. Forhandlings- og kontraktsfrihed er afgørende for investeringer og innovation i de kreative erhverv, så hvis sektoren fremover skal levere indhold og jobs, skal EU undgå lovindgreb, som stækker forhandlingsfriheden.
Se position paper fra Creative Media Business Alliance  


Oktober 2015

Bibliotekernes digitalisering af bagkataloget skal foregå ved aftaler med rettghedshaverne

En række europæiske kulturarvsinstitutioner, herunder Det Kongelige Bibliotek, har i en henvendelse til Kommissionen fremsat ønske om, at EU's kommende ophavsretsreform skal give kulturarvsinstitutionerne mulighed for at give online adgang til de dele af institutionernes samlinger, som ikke er tilgængelige via kommercielle kanaler.

Danske Forlag mener, at adgangen til at stille beskyttede værker til rådighed skal løses ved aftaler med rettighedshaverne og ikke ved lovregulering i form af undtagelser til forfatternes og forlagenes ophavsret. Danske Forlag har i flere sammenhænge påpeget, at der foregår en række digitaliseringsinitiativer i branchen, som risikerer at blive kvalt, hvis bibliotekernes reformforslag bliver imødekommet.
Se den europæiske forlægger- og forfatterforenings reaktion på kulturarvsinstitutionernes forslag
Se henvendelsen fra kulturarvsinstitutionerne


Juni 2015

EU's ophavsretsreform - nyt fælles udspil fra danske rettighedshavere

Forlæggerforeningen er sammen med udgivere, producenter, autorer og udøvende kunstnere medunderskriver på en fælleserklæring med overskriften Aftalemodeller er vejen frem for de kreative erhverv i Europa. Forlæggerforeningen opfordrer til politisk opbakning til den danske aftalemodel, som bl.a. inden for uddannelses- og biblioteksområdet sikrer fleksibilitet og rimelighed både for rettighedshaverne og brugerne.
Se det fælles udspil


Maj 2015

Forlæggerforeningen anmelder voksenuddannelsescenters forlagsaktiviteter til Konkurrencerådet

Forlæggerforeningen har sammen med UBVA og Dansk Forfatterforening indgivet anmeldelse til Konkurrencerådet af et voksenuddannelsescenters forlagsaktiviteter. Voksenuddannelsescentret har i Lighthouse Publish ansat 16 undervisere på deltid, som udvikler læremidler i iBook Author, som sælges for ca. 12 kr. pr. enhed. Ambitionen er ifølge et stillingsopslag fra VUC, at Lighthouse Publish "skal være det foretrukne valg af digitale læringsmedier til udskoling og gymnasialt niveau, til iPads, nationalt og internationalt" og "en synlig og markant aktør på markedet for digitale læringsmedier, nationalt og internationalt". Det er over for Konkurrencerådet gjort gældende, at det pågældene voksenuddannelsescenters aktiviteter i forlaget Lighthouse Publish er i strid med konkurrencelovens § 11 a, fordi aktiviteterne ikke er lovlige i henhold til offentlig regulering, og fordi aktiviteterne forvrider konkurrencen på markedet for udgivelse af læremidler.
Se anmeldelsen


Maj 2015

Forlag, journalister og musikere: EU-forslag truer dansk ophavsret

Syv millioner job og en mangfoldighed af europæisk kreativitet er på spil, når EU-Kommissionen foreslår, at ophavsretten skal harmoniseres, skriver Mogens Blicher Bjerregård fra European Federation of Journalists, Niels Mosumgaard fra Koda og Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen. "Rettighedshaverne vil gerne i dialog med politikerne om, hvordan vi skaber aftaler, der respekterer, at der er tale om forretning, vækst og job i den kreative branche, samtidig med at vi gør musik, film, information og litteratur lettere tilgængelig".
Se debatindlæg i Altinget: http://bit.ly/1cSTC8O


Maj 2015

Forlæggerforeningen: Ny digital biblioteksafgift skal ikke forelægges for EU-Kommissionen

I et høringssvar til Kulturministeriet om den nye digitale biblioteksafgift bakker Forlæggerforeningen og UBVA op om Dansk Forfatterforening, som i biblioteksafgiftsrapporten tilkendegiver, at man ikke bør rette forespørgsel hos Kommissionen, idet den foreslåede model betragtes som værende i fuld overensstemmelse med de hidtil accepterede rammer for biblioteksafgiften som dansk kulturstøtteordning, som tidligere er godkendt af Kommissionen. Hvis den danske biblioteksafgift ikke anerkendes som en kulturstøtteordning, vil konsekvensen være, at også udenlandske forfattere skal have andel i afgiften. I år er der blevet udbetalt 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift.
Se høringssvar af 12. maj 2015


April 2015

Støt ytringsfrihed - støt ophavsret

I samarbejde med bl.a. europæiske avis- og magasinudgivere har den europæiske forlæggerforening, FEP, netop iværksat kampagnen Support freedom of expression, support copyright. Kampagnen gør i forbindelse med Kommissionens planer om at reformere ophavsretten opmærksom på, at ytringsfrihed og ophavsret går hånd i hånd. Forlæggerforeningen opfordrer til at støtte kampagnen ved at underskrive her:http://bit.ly/copyrightforfreedom 
Se pressemeddelelse


April 2015

Danske lærebøger vigtige for universiteterne

Danske lærebøger har høj faglig kvalitet og er gode til at formidle om danske forhold. Det er bl.a. derfor, at de bruges i de fleste fag på universitetsuddannelserne. Alligevel er der færre undervisere, som skriver lærebøger i dag end tidligere. Af årsager til dette nævner studielederne i undersøgelsen for det første, at engelsksproget undervisning på mange kandidatuddannelser betyder, at der sættes ikke-danske, engelsksprogede lærebøger på litteraturlisterne, og for det andet, at manglende anerkendelse af lærebogsskrivningen generelt og i BFI (den bibliometriske forskningsindikator) betyder mindre incitament til at skrive lærebøger i dansk kontekst for universitetsundervisere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæg-gerforeningen har gennemført blandt studielederne på landets otte universiteter.
Læs mere om undersøgelsen her. 


Marts 2015

Forlæggerforeningens anbefalinger til tildelingskriterierne for puljen til digitale læremidler

Forlæggerforeningen anbefaler:

  1. Allerede godkendte digitale læremidler skal være godkendte i hele tilskudsperioden.
  2. Tildelingskriterierne skal offentliggøres minimum 1 år før, de træder i kraft.
  3. Tildelingskriterierne underlægges systematiseret høring blandt berørte relevante parter

Se Forlæggerforeningens indspil til it i folkeskolen


Marts 2015

5 udfordringer ved en EU-reform af ophavsretten - aftalemodeller er vejen frem for den kulturelle industri i Europa

Forlæggerforeningen har været medinitiativtager til en fælles erklæring fra en række rettighedsorganisationer om den forestående EU ophavsretsreform. Organisationerne anerkender, at der er udfordringer med licensiering af kreativt indhold over landegrænser inden for EU. Men de udfordringer skyldes ikke ophavsretten, men de oprindelige markedsforhold, som er og har været knyttet til de nationale grænser, og som primært skyldes finansiering (fx på filmområdet) og marked (fx på grund af sproglige, kulturelle og økonomiske forskelle). Ophavsretten skal understøtte den mangfoldighed, der er for kultur, kunst, information og underholdning. I forbindelse med en reform, er det vigtigt at have for øje, at ophavsretten:

  • skaber de retlige rammer for kunstnerisk og kulturel mangfoldighed
  • sikrer en bæredygtig økonomi for, at nyt kreativt indhold bliver skabt, herunder i de små sprogområder
  • er en forudsætning for ytringsfriheden, fordi den enkelte har kontrol over egne værker
  • beskytter kunstnerisk og kreativt indhold mod misbrug
  • er fundament for de kreative erhverv, som omsætter for over 500 milliarder - og sikrer mindst 7 millioner job.

Dette sættes på spil, hvis en ny EU-løsning spænder ben for velfungerende nationale aftalemodeller. En evt. reform bør sikre, at de aktører, som opererer i markedet, har fleksibilitet til at tilpasse forretningsmodeller i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og ændrede brugerbehov.
Se fælleserklæringen


Februar 2015

International Publishers Association fordømmer terrorhandlinger

Den internationale forlæggerforening, IPA, fordømmer terrorhandlingerne i København. Forlæggerforeningens formand, Stig Andersen, udtaler: "The attack on the meeting in Copenhagen, where people had gathered to discuss art, blasphemy and freedom of speech is a cruel assault on democratic core values."
Se IPAs pressemeddelelse


Oktober 2014

Høringssvar vedr. udmøntningsmodel for udviklingspulje til digitale læremidler

Forlæggerforeningen har afgivet høringssvar vedr. udmøntningsmodel for udviklingspuljen til digitale læremidler og har tre forslag til uddybning af, hvordan der kan ydes relevant støtte til markedsudvikling.
Se høringssvar af 27. oktober 2014


Oktober 2014

Svar på høring over udkast til bekendtgørelse om den omhyggelige søgning for og registrering af forældreløse værker

Se høringssvar af 20. oktober 2014


September 2014

Biblioteker og forlag samarbejder

Venstres medlem af Københavns borgerrepræsentation Jens Kristian Lütken kom i sidste uge med et frontalangreb på bogen og bibliotekerne under overskriften Bogen er død, luk bibliotekerne! Det er både forlæggere og biblioteker uenige i, og vi har en fælles interesse i at formidle litteraturen. Derfor har Forlæggerforeningens og Danmarks Biblioteksforenings direktører sammen forfattet et debatindlæg, som Jyllands Posten har bragt den 2. september:
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/09/bogen-lever-og-eftersprges-bade-af.html


August 2014

Svar på høring over EU-Kommissionens meddelelse vedr. håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder

Forlæggerforeningen har afgivet høringssvar til Kulturministeriet i regi af RettighedsAlliancen og er enig med Kommissionen i, at der er behov for at øge indsatsen mod IPR-kriminalitet inden for EU såvel som i forhold til tredjelande. Vi er også enige i, at en effektiv indsats på dette område skal favne både håndhævelse såvel som oplysning. Indsatser og aktiviteter bør baseres på et konstruktivt samarbejde mellem interessenter som internetudbydere, indholdsudbydere og producenter af kulturprodukter. I lyset af, at IPR-kriminalitet i stigende grad er grænseoverskridende organiseret kriminalitet, anbefaler vi, at der etableres en dedikeret myndighedsindsats; en national task force hos den danske anklagemyndighed, der er specialiseret i IPR-kriminalitet, og som kan centralisere dansk viden og indsigt i IPR-kriminalitet.
Se høringssvar af 22. august 2014


Januar 2014

Forlæggerforeningen opfordrer Kommissionen til en stærk ophavsretlig beskyttelse

Forlæggerforeningen har afgivet svar til Kommissionens høring om ophavsretten. Der er tale om en detaljeret høring med spørgsmål af teknisk, juridisk og politisk karakter, og Kommissionen vil på baggrund af bl.a. høringsinputtene tage stilling til behovet for en reform af ophavsretten. Overfor Erhvervsministeriet, som har gennemført en selvstændig høring, har Forlæggerforeningen påpeget, at ophavsretten er en helt fundamental rammebetingelse for innovation og vækst inden for kreative erhverv, som forlagsbranchen tilhører. Gennem de seneste år har forlagene f.eks. investeret trecifrede millionbeløb i nye innovative læremidler, og dagligt investerer forlagene i udviklingen af ny litteratur, som i dag ofte både udgives trykt og digitalt, og som stilles til rådighed på forskellige digitale platforme. En grundlæggende forudsætning for forlagenes investeringer er tillid til, at den ophavsretlige beskyttelse giver mulighed for at kapitalisere på investeringerne. Ophavsret er derfor ikke en modsætning til men en forudsætning for vækst og innovation for de kreative erhverv.
Se Forlæggerforeningens input til Erhvervsministeriet
Se Forlæggerforeningens svar til Kommissionens høring

Flere af Forlæggerforeningens medlemmer har afgivet selvstændige høringssvar


November 2013

Forlæggerforeningens høringssvar vedr. ændring af ophavsretsloven om forældreløse værker

De foreslåede nye bestemmelser i ophavsretsloven indebærer, at kulturarvsinstitutioner (f.eks. biblioteker) efter en grundig søgning vil kunne digitalisere og stille værker til rådighed, selvom rettighedshaverne ikke kan findes. Hvis rettighedshaverne alligevel skulle dukke op på et senere tidspunkt, er de berettigede til et vederlag. Forlæggerforeningen har kun et par bemærkninger af teknisk karakter til lovforslaget. Lovforslaget implementerer et EU-direktiv, og danske rettighedsorganisationer har arbejdet aktivt sammen under direktivforhandlingerne, fordi direktivet udfordrede den danske aftalelicensmodel, som særligt på uddannelsesområdet (Copydan-aftaler) er velfungerende herhjemme. Det lykkedes at få et direktiv, der ikke hindrer, at vi benytter aftalelicensen. At man på europæisk plan har forsøgt at finde løsninger for, hvordan man kan tilgængeliggøre de mange værker, hvor rettighedshaverne ikke kan findes, er i øvrigt kun noget, Forlæggerforeningen kan bifalde. De danske kulturarvsinstitutioner har meddelt, at de næppe kommer til at benytte sig af de nye regler, fordi det bliver for omkostningstungt, og de ønsker i stedet at bruge den langt mere fleksible aftalelicensmodel i forbindelse med evt. massedigitaliseringsprojekter. De nye regler kan dog få betydning, såfremt kulturarvsinstitutionerne ønsker at stille forældreløse værker til rådighed i andre europæiske lande - f.eks. via Europeana, fordi den danske aftalelicensmodel ikke giver mulig for at stille værker til rådighed uden for Danmark.
Se høringssvar af 7. november 2013


Maj 2013

Derfor har vi brug for ophavsretten

Forlæggerforeningen har sammen med en række rettighedshaverorganisationer udgivet folderen Derfor har vi brug for ophavsretten.


Januar 2013

Høringssvar om traktat om undtagelser til fordel for syns- og læsehandicappede

Forlæggerforeningen har sammen med de to forfatterforeninger samt UBVA afgivet høringssvar vedr. traktat om undtagelser til fordel for syns- og læsehandicappede. Foreningerne glæder sig over den digitale udvikling, der muliggør, at der i stigende grad bliver produceret bøger i formater, som de syns- og læsehandicappede har glæde af, og at efterspørgslen fra de læsehandicappede kan stimulere, at flere værker bliver gjort tilgængelige digitalt. Foreningerne understreger, at traktaten bør indeholde incitamenter for rettighedshaverne til at udgive i tilgængelige formater, og at der ikke skal gælde undtagelser, såfremt markedet er i stand til at forsyne de syns- og læsehandicappede med de produkter, de har brug for.
Se høringssvar af 18. januar 2013


Januar 2013

Danmarks største e-bogskatalog klar til udlån

Tusindvis af e-bøger fra store og små danske forlag bliver nu igen tilgængelige for udlån på de danske folkebiblioteker. Det sker med distributionsselskabet Publizons lancering af portalen eBib.dk, hvorfra lånerne vil kunne låne e-bøgerne, hvis kommunens bibliotek har tilsluttet sig ordningen. eBib.dk er etableret efter et sammenbrud i forhandlingerne mellem Forlæggerforeningen og konsortiet bag eReolen. Det fik en række af landets største forlag til at trække sig fra eReolen, der for godt et år siden startede som et forsøgsprojekt om udlån af e-bøger.
Se pressemeddelelse af 10. januar 2013