Nota inviterer forlag til faglig dag om tilgængelighed

Medio 2025 træder lov om tilgængelighed i kraft, og det betyder, at e-bøger skal være tilgængelige for mennesker med handicap.
Vil du vide mere om tilgængelighed i e-bøger? Sæt kryds i kalenderen den 27. august, og kom til en spændende faglig dag, hvor du får mulighed for at besøge Nota i Nakskov og lære om Notas arbejde med tilgængelighed samt møde brugere med forskellige tilgængelighedsbehov. Du kan udforske understøttende læseteknologier igennem praktiske demonstrationer, få inspiration fra eksempler på titler med høj tilgængelighed og netværke med andre forlagsrepræsentanter for at skabe mere tilgængelige e-bøger. Vær opmærksom på tilmeldingsfristen, som er den 21. juni.
Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på Notas hjemmeside her