Årsberetning

Bestyrelsens beretning for april 2017 – marts 2018

”Digitaliseringen på bogmarkedet er i øjeblikket mere udbudsdrevet end efterspørgselsdrevet”.

Det konkluderes i Bog- og Litteraturpanelets årsrapport 2017, som konstaterer, at digitaliseringen på udgivelsessiden har taget et kraftigt spring, men som samtidig noterer, at digitaliseringen af bogmarkedet ikke er uden paradokser. For selvom antallet af udgivne digitale titler er stigende, vokser omsætningen ikke med samme fart. Danske Forlag deler denne opfattelse, og sammenlignet med andre lande er danske forlag langt fremme på den digitale udbudsside. Hvis forbrugerne ønsker at læse e-bøger og lytte til lydbøger, kan de både købe og streame dem fra mange platforme – og ovenikøbet til markant billigere priser end de trykte bøger.

Forbrugerrådet Tænk beskyldte i en artikel i oktober 2017 bogbranchen for at ”modarbejde udviklingen med unødvendigt høje priser på e-bøger”, og cheføkonom Martin Salamon udtalte, at ”..jeg oplever, at forlagene kører en politik for at sikre, at det går så langsomt som muligt”.

Artiklen var anledning til, at Danske Forlag tog kontakt til bl.a. kulturordførerne og påpegede, at udtalelserne både er usaglige og udokumenterede og kommercielt problematiske, fordi Martin Salamon som talsmand for det statsstøttede Forbrugerråd udtaler sig fra en platform, hvor mange lægger til grund, at fakta og data er retvisende.

Forlagsbranchen satser og investerer i disse år store ressourcer i digitaliseringen og arbejder målrettet og seriøst med at udgive digitalt og være på digitale medier og platforme. Litteraturen er tilgængelig på mange digitale platforme, men rigtig mange forbrugere foretrækker at købe trykte bøger. Både forlag og nye digitale platforme som Mofibo og Storytel (samt eReolen) har investeret millioner af markedsføringskroner i det danske marked for at promovere nye streamingtjenester for e-bøger og lydbøger. En påstand om, at forlagsbranchen forsøger at modarbejde udviklingen, er grov, og Forbrugerrådet har da heller aldrig uddybet, hvilke faktuelle forhold den baserer sig på.

Forbrugerrådet havde undersøgt priserne på en række udvalgte titler som hhv. hardback og e-bog, og undersøgelsen viste, at e-bøgerne gennemsnitligt var 39 % billigere end hardback-bøgerne. E-bøgerne er altså markant billigere, men Martin Salomon udtalte alligevel, at ”det er helt klart en forkert prissætning i forhold til de reelle omkostninger, der er forbundet med e-bogen...” og fortsatte: ”Det burde være væsentligt billigere at købe en e-bog end en trykt bog, fordi omkostningerne til produktion og distribution er meget lavere, og fordi miljøomkostningerne ved den trykte bog er meget højere. Der er selvfølgelig opstartsomkostninger, men ellers er der ingen grund til, at e-bøger er så dyre”.

Udtalelserne var anledning til, at Danske Forlag understregede, at skrivning, oversættelse, illustrationer, redaktion, markedsføring m.m. er ens, uanset om bogen udgives på tryk eller digitalt. Den europæiske forlæggerforening, FEP, har blandt medlemmerne lavet undersøgelser, som viser, at hvis man producerer en titel alene som en e-bog, så er der besparelser på mellem 15-20 %. Besparelserne ligger i hovedsagen på print og distribution, men forlagenes og forfatternes kerneydelser ift. bogproduktion ligger hverken indenfor print eller distribution. Dertil kom, at Forbrugerrådet havde overset e-bøgernes primære salgskanal, streamingtjenesterne, som har ca. 80-90 % af forlagenes omsætning af e-bøger. Hvis en forbruger blot læser mere end én e-bog eller lydbog om måneden, så er enhedsprisen en helt anden end de udsalgspriser, som Forbrugerrådet havde hentet frem.

Udtalelserne fra Forbrugerrådet Tænk viser med al tydelighed, at forlagsbranchen ligesom mange andre digitale indholdsleverandører kæmper med den udfordring, at der både inden for forbruger- og det politiske univers er udtalte forventninger om, at digitalt indhold skal være markant billigere end det trykte produkt. Der ligger en udfordring for branchen i at få forklaret, at litteratur og læremidler af høj kvalitet har en pris, som afspejler forlagenes omfattende investeringer.

Ophavsretten
Ophavsretten er en helt fundamental rammebetingelse for forlagsvirksomhed og derfor et af foreningens hovedindsatsområder. En grundlæggende forudsætning for forlagenes investeringer i nyt indhold er tillid til, at den ophavsretlige beskyttelse giver mulighed for at kapitalisere på investeringerne. Ophavsret er en forudsætning for vækst og innovation i forlagsbranchen.

EU har som led i realiseringen af EU's digitale indre marked igangsat et større reformarbejde, som sigter mod en harmonisering af de ophavsretslige regler. Reformplanerne på hhv. uddannelses- og bib-lioteksområderne vil kunne få mærkbare konsekvenser for forlagenes Copydan-indtægter samt for mulighederne for at opbygge et bæredygtigt og innovativt e-bogsmarked. Danske Forlag har siden reformarbejdets igangsætning arbejdet med at fortælle både nationale og EU-beslutningstagere om reformplanernes betydning for fremtidige investeringer i dansk litteratur og læremidler.

I Danske Forlag har vi i 2017 fortsat samarbejdet med andre autor-, udgiver- og producentorganisationer om at fokusere på at synliggøre, at de modeller, vi har i Danmark, og som er baseret på aftaler og aftalelicenser, fremmer den digitale udvikling og fremmer skabelsen af ny litteratur og læremidler samt nye innovative tjenester. Vi har prioriteret at arbejde for en fælles dansk holdning blandt rettighedshaverorganisationerne og tror, at det er en ikke uvæsentlig årsag til, at der blandt danske politikere er udtrykt enstemmig opbakning til aftalebaserede modeller.

Danske Forlag har valgt at fokusere på, at:

  • aftalebaserede løsninger respekteres i bestemmelserne om brug af værker i undervisning
  • der betales rimeligt vederlag for brug af værker i undervisning
  • det bliver lovfæstet, at forlag, der har erhvervet rettigheder fra forfattere, også har en ret til en andel af kompensationen ved vederlagsordninger, og at
  • aftalefrihed bevares i aftaleforholdet mellem forlag og forfattere.

Beskyttelse af rettigheder
Danske Forlag er medlem af RettighedsAlliancen, så håndhævelse af medlemmernes digitale rettigheder på internettet kan varetages professionelt i samarbejde med andre kreative brancher. Direktør Christine Bødtcher-Hansen er formand for RettighedsAlliancens bestyrelse. Også i forhold til det politiske arbejde med at få styrket rammerne for håndhævelsen af rettighederne på internettet er det en stor fordel og styrke, at de kreative brancher står samlet.

RettighedsAlliancen og medlemsorganisationerne har gennem flere år arbejdet for at få nedsat en såkaldt IP (Intellectual Property)-taskforce. Det var derfor en positiv nyhed, at regeringen i efteråret 2017 besluttede at etablere en forsøgsordning for politiets og anklagemyndighedens behandling af straffesager om IP-krænkelser. Taskforcen skal bestå af 5-6 efterforskere og det antal anklagere, der viser sig nødvendigt. Det er med inspiration fra de tiltag og erfaringer, der er gjort i andre lande, blandt andet i England, hvor man også optrapper indsatsen mod cyberkriminelle.
Læs mere på RettighedsAlliancens hjemmeside

Vi oplever fortsat, at branchen ift. ulovlig kopiering primært er udfordret på lærebogsområdet. Se nærmere herom i Danske Undervisningsforlags beretning nedenfor, som i 2017 har haft særligt fokus på kampagnen Os Der Elsker Viden.

Der har været flere tilfælde, hvor de delte lærebøger stammer fra Nota (Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap). Danske Forlag har haft dialog med Nota for at få Nota til at tage medansvar for, at de digitale lærebøger, som Nota sender ud til de studerende, ikke misbruges. Nota har i 2017 taget en række tiltag, hvor e-bøger f.eks. tilføjes en visuel individualiseret mærkning, og underviseres down-loadmuligheder er blevet begrænset til 10 % af en e-bog.

Med henblik på forlagenes eget arbejde med at forebygge ulovlig kopiering har Danske Forlag i samarbejde med Publizon og Saxo i 2017 udarbejdet en række anbefalinger til medlemmerne om beskyttelse og information om, hvad der er lovligt ift. deling.

Bibliotekerne og e-bøgerne
I foråret 2017 skærpede kulturministeren og flere kulturordførere tonen ift. at varsle et lovindgreb, som skulle sidestille bibliotekernes udlån af e-bøger med udlånet af fysiske bøger. Baggrunden var politisk utilfredshed med, at flere forlag stod udenfor eReolen, og kulturministeren meldte ud, at et lovindgreb ikke var usandsynligt, hvis forlagene ikke inden årets udgang havde indgået bredere dækkende aftaler.

Danske Forlag meddelte ministeren, at forlagene ønskede at forhandle en vejledende minimumsaftale om udlån af e-bøger på folkebibliotekerne, som ville kunne vinde bred tilslutning fra forlagene og dermed sikre tilgængelighed for lånerne. Vi henviste til, at vi i Danmark har tradition for og generelt gode erfaringer med at løse tingene ad aftalevejen, og at den fleksible aftalevej på den lange bane er i alles interesse, da aftaler i forhold til det litterære kredsløb sikrer en udvikling, hvor der også fremover skrives og udgives litteratur af høj kvalitet. En forhandling skulle selvsagt foregå indenfor de konkurrenceretlige rammer, og Danske Forlag indledte derfor en dialog med Konkurrencestyrelsen. Konkurrencestyrelsens tilbagemelding var af så generel karakter, at en forhandling med eReolen ikke kunne indledes, før der var indhentet et advokatresponsum. For at undgå at påføre foreningen unødvendige advokatomkostninger tog Danske Forlag kontakt til eReolen for at afdække, om eReolen overhovedet var interesseret i en central forhandling, som skulle sikre bred tilgængelighed af alle titler på en række vilkår, som lagde sig op af dem, som er skitseret i den dom fra EU-Domstolen, som giver mulighed for udlån. eReolen afslog en sådan central forhandling med henvisning til, at eReolen ønskede mere liberale udlånsprincipper end dem, der var lagt op til af EU-domstolen.

Danske Forlag tog herefter kontakt til kulturministeren og kulturordførerne og afholdt en række møder, hvor fokus bl.a. var at oplyse om, hvor forlagene og læserne er ift. e-bøger, og understrege, at spørgsmålet om bibliotekernes udlån af e-bøger ikke handler om ”for eller imod” den digitale udvikling, men om, hvor stor en offentlig spiller skal være i et nyt marked, hvor nye digitale kommercielle spillere skal finde fodfæste. Samtidig understregede vi, at det er Danske Forlags opfattelse, at EU-dommen kun giver begrænset adgang ift. udlånsvilkår, og at ingen andre europæiske lande har lavet lovindgreb overfor udlån af e-bøger.

I november 2017 offentliggjorde Foreningen eReolen en rapport med ”positioneringsstrategi for, hvordan eReolen fremadrettet kan positionere sig for at styrke sin position på lydbogsmarkedet.” Rapporten indeholdt analyser af markedets kommercielle tjenester samt anbefalinger til, hvordan eReolen kan lade sig inspirere af de kommercielle tjenesters funktionaliteter, samtidig med at det konkluderes, at ”eReolen har en helt unik position, når det kommer til pris, som aldrig vil kunne blive matchet af kommercielle konkurrenter. Det er den helt store force og den primære årsag til at vælge eReolen fremfor konkurrenterne.”

Rapporten var en anledning til, at Danske Forlag kontaktede kulturministeren og kulturordførerne med det budskab, at rapporten skaber enorm usikkerhed om eReolens fremtidige strategi. Danske Forlag understregede, at med de ambitioner for eReolen, som blev lagt for dagen i rapporten, samt med tydeliggørelsen af, hvor vigtig prisen opleves for brugernes valg af tjeneste, er det tydeligt, at et lovindgreb, som fjerner den sidste ”barriere” ift. indholdsdelen, kan risikere at få mærkbare og vidtrækkende konsekvenser for mulighederne for at have et kommercielt levedygtigt marked.

Den 21. december 2017 meddelte Gyldendal, Rosinante, Modtryk og Alvilda, at der var indgået aftaler med eReolen, og den 6. februar meddelte Gads Forlag, at der var indgået aftale. Det politiske arbejde med at undgå et lovindgreb blev dermed foreløbigt indstillet.

Tilgængelighed for syns- og læsehandicappede
I samarbejde med forfatterforeningerne tog Danske Forlag tilbage i foråret 2014 initiativ til at igangsætte forhandlinger med Nota om lovliggørelse af Notas produktion af e-bøger til læse- og synshandicappede. Foreningernes overordnede budskab er, at digitaliseringen og det stigende udbud af e-bøger giver nye forbedrede muligheder for at give de læsesvage adgang til litteraturen, og det er åbenbart, at disse nye muligheder skal udnyttes. På nogle områder vil forlagene på kommercielle vilkår kunne udnytte den nye teknologi til at tilgodese de læsesvage, og på andre områder, hvor forlagene ikke udnytter de kommercielle muligheder, kan det være oplagt, at Nota tilgodeser de læsehandicappede.

Forhandlingerne har været langvarige, men der er blevet indgået en fremadrettet aftale med Nota om udlån fra Nota Classic-samlingen (dvs. ikke Studieservicesamlingen). Aftalen omfatter de værker, som ikke er kommercielt udgivet i et format, som er tilgængeligt for de læsehandicappede. Hvis der foreligger en e-bog i et tilgængeligt format, vil Nota forhandle direkte med forlaget om vilkårene for udlån til Notas brugere.

Danske Forlag har løbende haft dialog med Nota om at udarbejde og offentliggøre retningslinjer for tilgængelighed for læse- og synshandicappede og har i 2017 offentliggjort Retningslinjer for tilgængelighed i elektroniske tekster samt afholdt medlemsmøde, hvor retningslinjerne blev gennemgået. Danske Forlag har endvidere taget initiativ til dialog mellem forlag, Nota og forhandlere om, hvordan det sikres, at salgsplatformene også er tilgængelige. Dialogen er planlagt til at fortsætte i 2018.

Der pågår fortsat forhandlinger om betaling af vederlag for Notas udlån af e-bøger på trade-området i perioden 1. januar 2011 frem til Copydanaftalens godkendelse den 17. marts 2017. Der pågår endvidere forhandlinger med Undervisningsministeriet om udlån af e-bøger i Studieserviceordningen og fra Materialesamlingen. Undervisningsministeriet har flere gange aflyst forhandlingerne bl.a. med henvisning til uklare juridiske rammer.

Undervisningsministeriets tilbageholdenhed skyldes formentligt, at EU-Kommissionen i sommeren 2017 vedtog et direktiv om implementering af den såkaldte Marrakesh-traktat, som er en international traktat om læsehandicappedes adgang til bl.a. litteratur. Danske Forlag har i samarbejde med forfatterforeningerne nationalt samt i samarbejde med FEP på EU-plan arbejdet for at sikre, at der også tages hensyn til rettighedshavernes legitime interesser, og dette har der været bred opbakning til fra den danske regering. Det var derfor positivt at notere, at kulturministeren i sin pressemeddelelse i forbindelse med Kommissionens direktivvedtagelse udtalte, at ”Rettighedshaverne spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre et godt udbud af materiale til brug for personer med syns- og læsehandicap, og jeg er derfor tilfreds med, at vi med aftalen i vid udstrækning kan bevare et incitament for forfattere og forlag til at producere litteratur i handicapegnede formater.”

Kommissionens direktiv skal nu implementeres i dansk ret, og i februar 2018 fremsatte Kulturministeren et lovforslag i høring. Lovforslaget indebærer, at der i dansk ret kommer en bred hjemmel til at producere lyd- og e-bøger til de læsehandicappede, men under en tvangslicens, således at der skal betales vederlag til ophavsmændene. Danske Forlag har i sit høringssvar valgt at fokusere på, at de nye undtagelsesregler skal begrænses til at omfatte udgivelser, som det kommercielle marked ikke allerede har udgivet i formater, som er tilgængelige for de læsehandicappede, at Folketinget skal have de nødvendige oplysninger omkring forslagets økonomiske konsekvenser, således at der kan afsættes de fornødne ressourcer, og at der skal stilles krav til alle de bemyndigede enheder, der benytter sig af undtagelserne, for at forebygge misbrug.

I et debatindlæg i Altinget den 17. januar 2018 var Margrete Auken fortaler for, at forfattere og forlag, hvis værker bliver stillet gratis til rådighed for de læsehandicappede af Nota, ikke skal have kompensation fra staten. Nota betaler fuld kompensation til hardware- og softwareleverandører, de betaler møbler og husleje og løn til de ansatte, uanset at formålet med Notas virksomhed absolut er anerkendelsesværdigt og prisværdigt. Danske Forlag, Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og UBVA spurgte derfor, hvorfor forfattere og forlag ikke skal have betaling for det produkt, de leverer. Se kommentar fra Danske Forlag og forfatterforeningerne.

Et andet område, som kan komme til at påvirke det digitale marked, er det såkaldte direktiv om tilgængelighed, som pt. forhandles i EU. Direktivet stiller krav til en række platforme og produkter, herunder e-bøger, om kommerciel tilgængelighed for handicappede. Danske Forlag har været i dialog med MEP Morten Løkkegaard, som er rapporteur for den gruppe i Parlamentet, som arbejder med direktivet, og påpeget, at hvis forlagene bliver tvunget til at stille alle filer til rådighed i åbne formater, så øges risikoen for ulovlig kopiering markant, ligesom et sådant krav vil være en barriere for udviklingen af nye innovative platformsløsninger. Vi har derfor opfordret til, at tilgængelighedsdirektivet bør give mulighed for, at kravet om kommerciel tilgængelighed kan fraviges i de tilfælde, hvor en privat eller offentlig myndighed som f.eks. Nota servicerer grupper af handicappede, som har helt særlige behov, som erhvervslivet vanskeligt kan honorere. Danske Forlag arbejder også tæt med Dansk Erhverv om denne dagsorden.

Litteraturpolitik og læsning
Danske Forlag har i 2017 indledt dialog med forfatterforeningerne og Boghandlerforeningen om en fælles henvendelse til kultur- og undervisningsministeren om, hvordan vi skaber læselyst og lyst til fordybelse i litteraturen hos børn og unge i en tid, hvor bogen mere end nogensinde før er i konkurrence med mere hurtige og flygtige medier. Udgangspunktet for en henvendelse er, at litteraturen er en vigtig del af vores kulturelle og demokratiske dannelse, og at flere undersøgelser illustrerer de positive effekter af læsning af litteratur ikke mindst i forhold til børn og unges udvikling og brud med social arv. Læsning er en grundforudsætning for uddannelse, og en stor engelsk undersøgelse har dokumenteret, at lystlæsning har større betydning for børns udvikling end deres forældres uddannelsesniveau.

I 2017 offentliggjorde Kulturstyrelsen undersøgelsen Børns Læsning 2017, som viser, at de 9-13-årige generelt læser mindre i fritiden, og ultimo 2017 viste den internationale Pirls-læseundersøgelse, at danske elever læser signifikant dårligere end i 2011. Pirls viser også, at danske elevers læseglæde – sammen med de svenskes – er lavest blandt alle. Kun 20 procent af de danske elever siger, at de »rigtig godt kan lide at læse« mod 43 procent internationalt.

Danske Forlag mener, at der er en væsentlig samfundsinteresse i, at børn og unge læser, og vi anbefaler derfor, at der fra politisk side tages initiativ til en stabil og langsigtet strategi for læsefremmende initiativer.

Danske Forlags bestyrelse havde i løbet af foråret 2017 drøftelser om at sætte vækst på dagsordenen. Fra politisk side er der selvsagt interesse for erhverv, som arbejder med en vækstdagsorden, da vækst kan skabe arbejdspladser og øget skattegrundlag. Der opstår løbende interesse for de kreative erhverv som vækstdrivere, hvor især mode, design, film og spil har været markante i forhold til at få skabt et billede af brancher, som interesserer sig for vækst, og som ønsker dialog med det offentlige om at skabe bedst mulige rammebetingelser for vækst.

Hos Danske Forlag er der i forhold til branchens muligheder for vækst og innovation primært fokus på de politiske rammebetingelser relateret til rettigheder, som udgør helt grundlæggende forudsætninger for geninvesteringer i nyt indhold. Endvidere arbejdes der aktivt med de rammebetingelser, som på uddannelsesområdet udstikkes f.eks. i forhold til digitalisering. De seneste års statistik har vist, at forlagenes omsætning er vigende.

Der blev nedsat en gruppe af forlagsmedarbejdere, som lavede et udspil til bestyrelsen, hvor fokus har været på, hvordan projektstøttemidlerne henhørende under Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur i højere grad kan fremme vækst. Anbefalingerne er fremsendt til det nye projektstøtteudvalg, som er tiltrådt pr. 1. januar 2018.

Viden om branchen
Danske Forlags årsstatistik over forlagenes omsætning blev offentliggjort i april 2018. Statistikken viste en let stigning på 1,9 %. Det er især skønlitteraturen og faglitteraturen, der stod for stigningerne med hhv. 5,6 og 4,0 %. Forlagenes omsætning af børne- og ungdomslitteratur faldt derimod med 3,2 %, og omsætningen af læremidler havde et mindre fald på 0,5 %.

Ligesom det var tilfældet for 2016 kom stigningen fra forlagenes digitale omsætning. Det digitale salg steg fra 2016 til 2017 med 16,6 %, og forlagenes digitale omsætning udgør nu 18,5 % af forlagenes samlede omsætning. Det trykte salg havde et mindre fald på knap 0,9 %.

Det er fortsat primært lydbøger og andet digitalt salg (primært undervisningsportaler), som står for den digitale stigning. Lydbogsomsætningen steg med knap 33 %, og andet digitalt salg steg med 14,3 %. Men også e-bogsomsætningen havde en mindre stigning på 3,7 %. Omsætningen af lyd- og e-bøger udgjorde 20,4 % af omsætningen af skønlitteratur og 12,9 % af omsætningen af skøn-, fag- og børne- og ungdomslitteratur.

I forbindelse med offentliggørelsen af statistikken udtalte konst. formand Ulrik Hvilshøj, at det er positivt, at vi kan se, at det digitale marked vokser, da forlagene investerer i udviklingen af digital litteratur og læremidler. Og ikke mindst at den digitale stigning kun i begrænset omfang er sket på bekostning af omsætningen af den trykte bog, således at branchens omsætning i 2017 samlet set er gået frem.

Danske Forlag har været medinitiativtager til at få nedsat et uafhængigt litteraturpanel i regi af Slots- og Kulturstyrelsen, som skal følge udviklingen på det danske bogmarked, indsamle statistik og komme med forslag til forbedringer af statistikken. Panelet offentliggjorde i september 2017 den tredje samlede oversigt over Bogen og Litteraturens Vilkår 2017. Rapporten viser bl.a., at andelen af ikke-læsere er faldende, men til gengæld læser danskerne ikke så hyppigt længere. Rapporten konkluderer også, at digitaliseringen på bogmarkedet i øjeblikket er mere udbudsdrevet end efterspørgselsdrevet, og skriver, at ”Uddannelsessektoren, forlag og biblioteker investerer i disse år store summer i digitalisering af læringsmidler samt almen fag- og skønlitteratur, men denne satsning står indtil videre ikke helt mål med brugssidens efterspørgsel efter digitale løsninger.” Danske Forlag har gjort samme observationer og noterer samtidig, at danske forlag sammenholdt med andre lande er langt fremme ift. den digitale udvikling. Danske Forlag har i efteråret 2017 kontaktet kulturministeren og opfordret til, at Litteraturpanelets arbejde fortsætter.

Kulturministeriet og Danmarks Statistik har taget initiativ til igangsætning af et pilotprojekt, som skal afdække, om der er mulighed for at lave en statistik på titelniveau over salget af bøger i Danmark. Der er nedsat en følgegruppe, hvor Danske Forlag er repræsenteret, og det forventes, at pilotprojektet kan igangsættes i løbet af 2018.

Branchens metadata
I takt med at søgningen efter og salg af litteratur og lærebøger i stigende grad foregår online, stiger behovet for højere kvalitet af metadata. Danske Forlag har siden 2015 arbejdet med indførelsen og udbredelsen af det nye internationale klassifikationssystem Thema som erstatning for Boghandelens Varegrupper, der er en begrænset dansk klassifikation. Thema er nu ved at vinde international udbredelse, og senest har Amazon taget Thema i brug. I 2017 har Saxo indarbejdet Thema i deres grænseflade, således at kunderne oplever en bedre vejledning.

Danske Forlag har nedsat en national Thema-gruppe, hvor repræsentanter fra forlag, forhandlere, DBK og Publizon jævnligt mødes for at fremme brugen samt kvaliteten af Thema. For at højne både kvantitet og kvalitet har gruppen i efteråret 2017 afgivet anbefalinger til DBK, som administrerer Bogportalen, som er den brugergrænseflade, som både forlag og boghandlere benytter.

Det har ligget i naturlig forlængelse af arbejdet med at højne kvaliteten af metadata, at Danske Forlag i 2017 har nedsat en dansk ONIX-gruppe, som skal arbejde med at standardisere udvekslingen af metadata. Gruppen er ligesom Thema-gruppen bredt sammensat af repræsentanter fra forlag, forhandlere, Publizon og DBK m.fl. Gruppen arbejder pt. med at lave et dansk subset for ONIX.

Branchetræf med boghandlerne
Danske Forlag og Boghandlerforeningen har arrangeret det tredje branchetræf, hvor boghandlere, forlag og andre med interesse i den danske bogbranche mødes i Nyborg i maj 2018 for at blive inspireret og møde kolleger fra branchen. På branchetræffet kan deltagerne bl.a. møde Flemming Møldrup (DR og Maerkcph) om bogens rolle i fremtidens samfund, Poul Madsen om Ekstra Bladets digitale transformation og Jesper Friis (Lagkagehuset) om at skabe et hul i markedet. Interessen har været overvældende, og allerede i januar 2018 kunne vi melde udsolgt.

Internationalt arbejde og netværk
I forhold til hovedparten af de områder, som foreningen beskæftiger sig med, har foreningen stor glæde af et tæt internationalt, europæisk og nordisk samarbejde og netværk. Foreningen bliver velorienteret om, hvad der rører sig internationalt, og det er helt afgørende viden, når der skal navigeres i det nationale politiske system. Samtidig bidrager den tætte dialog med forlæggerforeninger i andre lande med inspiration og argumenter for, hvordan man gør tingene andre steder.

Samarbejdet med den europæiske forlæggerforening, FEP, har i 2017 haft fortsat fokus på Kommissionens reform af ophavsretten og implementering af Marrakesh-direktivet om tilgængelighed for syns- og læsehandicappede.

Den internationale forlæggerforening, IPA, har haft stor fokus på at udbrede forståelsen for ophavsrettens betydning for skabelsen af ny litteratur og læremidler og har i 2017 med den norske forlæggerforenings direktør, Kristenn Einarsson, i spidsen gjort en stor indsats for at sætte forlagenes ytringsfrihed på dagsordenen.

I september 2017 var Danmark vært for Nordisk Forlæggerråd, hvor repræsentanter fra de nordiske landes bestyrelser og sekretariater mødtes og drøftede den aktuelle situation for forlagene i de nordiske lande.

Medlemsmøder

  • 18.04.18: Møde om Bogforum
  • 12.03.18: Møde med Area9 og Vækstfonden
  • 18.09.17: Møde om tilgængelighed for læsehandicappede
  • 14.08.17: Møde om kampagnen Os Der Elsker Viden
  • 06.06.17: Møde om eksport
  • 22.05.17: Møde om fordeling af Coydanvederlag
  • 05.05.17: Møde om læringsplatforme

Repræsentanter i udvalg og bestyrelsen m.v.
Danske Forlag har i årsberetningen valgt at sætte fokus på ovenstående temaer, men har herudover frivillige repræsentanter siddende i diverse udvalg, bestyrelser m.m., som gør en stor indsats for at sikre, at forlagenes synspunkter bliver hørt. Vi takker medlemmerne for den indsats, der ydes. En oversigt over Danske Forlags repræsentanter i forskellige nævn, udvalg m.m. findes på foreningens hjemmeside: http://danskeforlag.dk/om-danske-forlag/udvalg-og-tillidsposter

 

Se årsberetning for Danske Undervisningsforlag april 2017 - marts 2018

 

Se tidligere årsberetninger:
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005