Årsberetning

Bestyrelsens beretning for april 2016 – marts 2017

Ophavsretten
Ophavsretten er en helt fundamental rammebetingelse for forlagsvirksomhed og derfor et af foreningens hovedindsatsområder. En grundlæggende forudsætning for forlagenes investeringer i nyt indhold er tillid til, at den ophavsretlige beskyttelse giver mulighed for at kapitalisere på investeringerne. Ophavsret er dermed en forudsætning for vækst og innovation i forlagsbranchen.

EU har som led i realiseringen af EU's digitale indre marked igangsat et større reformarbejde, som sigter mod en harmonisering af de ophavsretslige regler. Reformplanerne på hhv. uddannelses- og biblioteksområderne vil kunne få mærkbare konsekvenser for forlagenes Copydan-indtægter samt for mulighederne for at opbygge et bæredygtigt og innovativt e-bogsmarked. Danske Forlag har siden reformarbejdets igangsætning arbejdet med at fortælle både nationale og EU-beslutningstagere om reformplanernes betydning for fremtidige investeringer i dansk litteratur og læremidler.

I Danske Forlag har vi i samarbejde med andre autor-, udgiver- og producentorganisationer valgt at fokusere på at synliggøre, at de modeller, vi har i Danmark, og som er baseret på aftaler og aftalelicenser, fremmer den digitale udvikling og fremmer skabelsen af ny litteratur, nye innovative tjenester og nye læremidler. Vi har prioriteret at arbejde for en fælles dansk holdning blandt rettighedshaverorganisationerne og tror, at det er en ikke uvæsentlig årsag til, at der blandt danske politikere er udtrykt enstemmig opbakning til aftalebaserede modeller. Se danske rettighedshaveres positionspapir.

I eftersommeren 2016 forelå der et konkret direktivudkast fra Kommissionen. Der er blevet lyttet til rettighedshaverne, og udspillet er mere positivt end de oprindelige udmeldinger fra Kommissionen. Vi er imidlertid ikke i mål, og derfor har Danske Forlag deltaget aktivt i den høringsproces, som Kulturministeriet har etableret. Danske Forlag valgte at fokusere på, at:

  • aftalebaserede løsninger respekteres i bestemmelserne om brug af værker i undervisning
  • der stilles krav om rimeligt vederlag for brug af værker i undervisning
  • det bliver lovfæstet, at forlag, der har erhvervet rettigheder fra ophavsmænd, også har en ret til en andel af kompensationen ved vederlagsordninger, og at
  • aftalefrihed bevares i aftaleforholdet mellem forlag og forfattere.

For uddybning, se Danske Forlags høringssvar af 4. november 2016.

Beskyttelse af rettigheder
Danske Forlags medlemskab af og engagement i Rettighedsalliancen bl.a. qua direktør Christine Bødtcher-Hansens formandskab i Rettighedsalliancens bestyrelse sikrer en professionel håndtering af digitale krænkelser af rettigheder. Både i forhold til den konkrete håndtering af medlemmernes krænkelsessager, men også i forhold til det politiske arbejde med at få styrket håndhævelsen er det en stor fordel og styrke, at vi samarbejder med andre kreative brancher.

Vi oplever fortsat, at branchen ift. ulovlig kopiering primært er udfordret på lærebogsområdet. Se nærmere herom i Danske Undervisningsforlags beretning, som også omtaler forebyggende arbejde. Men vi har også haft sager om ulovligt uploadede lydbøger på YouTube og ser en stigning i antallet af sager om scamsites, som er hjemmesider, der tilsyneladende tilbyder dansk litteratur og forsøger at lokke folk til at indtaste deres kortoplysninger. Kunderne guides til disse hjemmesider bl.a. via debattråde og andre steder, hvor man anbefaler og taler om litteratur, og bagmændene bruger adfærdsdesign og robotter til at lokke folk til. Sekretariat har udarbejdet en vejledning om scamsites til medlemsforlagene.

Tilgængelighed for syns- og læsehandicappede
I samarbejde med forfatterforeningerne tog Danske Forlag tilbage i foråret 2014 initiativ til at igangsætte forhandlinger med Nota om lovliggørelse af Notas produktion af e-bøger til læse- og synshandicappede. Foreningernes overordnede budskab er, at digitaliseringen og det stigende udbud af e-bøger giver nye forbedrede muligheder for at give de læsesvage adgang til tekstmateriale, og det er åbenbart, at disse nye muligheder skal udnyttes. På nogle områder vil forlagene på kommercielle vilkår kunne udnytte den nye teknologi til at tilgodese de læsesvage, og på andre områder, hvor forlagene ikke udnytter de kommercielle muligheder, kan det være oplagt, at Nota tilgodeser de læsehandicappede.

Vi tilbød en Copydan-aftale, som ville muliggøre Notas produktion af ikke kommercielt tilgængelige værker, samt en samarbejdsaftale for e-bøger om bl.a. kopibeskyttelse m.m. Forhandlingerne blev aflyst af Nota med henvisning til Undervisningsministeriets interesse i sagen, som skyldes Undervisningsministeriets ansvar for at sikre tilgængelighed for læsehandicappede studerende. Danske Forlag og forfatterforeningerne rykkede gentagne gange for fremdrift i forhandlingerne, og Danske Forlags direktør Christine Bødtcher-Hansen stillede skarpt på Nota i Forfatteren no. 3, 2016 - læs artikel.

Forhandlingerne blev genoptaget før sommerferien 2016, og i december 2016 blev der indgået en aftale med Nota om Nota Classic-samlingen (dvs. ikke Studieservicesamlingen). Aftalen indebærer, at Nota anerkender, at hvis en bog er udgivet i et digitalt format, som er tilgængeligt for læsehandicappede, så skal vilkårene for evt. udlån aftales direkte med udgiverforlaget. Hvis bogen ikke er udgivet i et digitalt tilgængeligt format, kan Nota udlåne e-bogen på vilkår, som er beskrevet i en Copydan-aftale. Der er endvidere indgået en aftale om Notas betaling af vederlag for de udlån af Danske Forlags medlemmers værker, som har fundet sted fra Nota Classic-samlingen i perioden 2011 - medio 2016. Vederlaget indbetales til Copydan, som foretager fordeling til rettighedshaverne. Aftalen er den 22. marts 2017 blevet godkendt af Kulturministeriet.

Omkring årsskiftet 2016/2017 indledtes der forhandlinger med Undervisningsministeriet om udlån af e-bøger i Studieserviceordningen og fra Materialesamlingen. Her er fokus bl.a. på tiltag, som kan forhindre ulovlig deling af lærebøger fra Nota.

I efteråret fremsatte EU-Kommissionen et direktivforslag om implementering af den såkaldte Marrakesh-traktat, som er en international traktat om læsehandicappedes adgang til bl.a. litteratur. Danske Forlag har været i dialog med Kulturministeriet om direktivforslaget, og i november afgav vi i samarbejde med Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere samt UBVA (AC) et fælles høringssvar til Kulturministeriet.

Vi mener, at det er positivt at kunne konstatere, at teknologien og markedsudviklingen går i retning af, at lyd- og e-bøger på det kommercielle marked i stor stil imødekommer de læsehandicappedes behov. Det er en af grundene til, at vi gennem de senere år haft en dialog med Nota om, hvordan forlagene i produktionsprocessen kan sikre, at de kommercielle udgivelser imødekommer særlige behov for tilgængelighed. Det må være i alles interesse, at denne udvikling mod reel ligestilling fortsætter.

EU-Kommissionen har i sit direktivudkast valgt at tilsidesætte hensynet til den kommercielle udvikling af tilgængelige formater ved at foreslå, at undtagelsen også omfatter bøger, som udgives kommercielt i tilgængelige formater. Dermed fjerner Kommissionen det private markeds incitament til at investere i formater, som også imødekommer de læsehandicappedes behov. Kommissionen har også valgt, at forfattere og forlag ikke skal honoreres, når undtagelsen benyttes, og dermed bliver forfattere og forlag ringere stillet end andre, som leverer ydelser og tjenester til handicappede, f.eks. teknologiprodukter. Udover at forslaget er urimeligt, har en udhuling af forfatteres og forlags indtægter selvsagt også betydning for fremtidig udvikling af litteraturen.

Det er positivt at konstatere, at regeringen efter høringsrunden har udtalt, at regeringen lægger afgørende vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at tilrådighedsstillelse af bøger mv. til syns- og læsehandicappede – i det omfang materialet er tilgængeligt på markedet i handicapegnede formater – sker ved, at institutioner, som servicerer syns- og læsehandicappede, erhverver materialet på markedsvilkår, og at regeringen videre har udtalt, at regeringen lægger  vægt på en løsning, hvor medlemsstaterne kan beslutte, at rettighedshaverne skal modtage kompensation. Danske Forlag følger løbende udviklingen i medlemsantal og udlån hos Nota: Se udviklingen i udlån og medlemmer.

Bibliotekerne og e-bøgerne
Danske Forlag har også i 2016 arbejdet med at formidle budskabet om, at det er afgørende, at der i forhold til bibliotekernes udlån af e-bøger findes en hensigtsmæssig balance mellem udlån og det kommercielle marked. Politisk er det vigtigt at synliggøre, at den model, vi har valgt i Danmark med forsøgsaftaler for e-bogsudlån, som løbende kan justeres og tilpasses, reelt har ført til en af de mest liberale udlånsordninger i verden. Derfor er aftaler at foretrække frem for lovgivning.

Problemstillingen blev højaktuel, da EU-domstolen i november 2016 afsagde en dom, hvor EU-domstolen slår fast, at medlemsstaterne kan indføre lovgivning, som under visse forudsætninger giver bibliotekerne ret til at udlåne e-bøger uden særlig aftale med udgiverne. Dommen affødte en række reaktioner bl.a. fra Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen, som mener, at Danmark skal indføre lovgivning (baseret på en tvangslicens), som giver bibliotekerne ret til at udlåne e-bøger på lige fod med trykte bøger. Dansk Forfatterforening har endvidere udsendt en pressemeddelelse, hvor de anbefaler, at man pålægger biblioteker, forlag og forfattere at indgå en branchedækkende aftale. I december var kulturminister Mette Bock indkaldt til åbent samråd, hvor hun slog fast, at hun finder det vigtigt, at danske borgere har adgang til et bredt udbud af litteratur både via markedet og via bibliotekerne. Imidlertid afviste kulturministeren Socialdemokratiets forslag om at lovgive om e-bogsudlån, men hun understregede, at hun forventer, at parterne mødes om forhandlingsbordet og bliver enige om nogle modeller, som alle kan være tilfredse med. Hvis parterne ikke gennem frivillige aftaler har sikret en bred og almen adgang til e-bøger på bibliotekerne i løbet af 2017, vil kulturministeren tage sagen op igen og i den forbindelse være villig til at overveje lovgivning på området.

Forud for samrådet havde Danske Forlag orienteret ministeren om, at vi ønsker at forhandle en vejledende standardaftale om udlån af e-bøger på folkebibliotekerne, som kan vinde bred tilslutning fra forlagene og dermed sikre tilgængelighed for bibliotekerne. I Danmark har vi tradition for og generelt gode erfaringer med at løse tingene ad aftalevejen. Vi håber, at alle parter indser, at den fleksible aftalevej på den lange bane er i alles interesse, da aftaler i forhold til det litterære kredsløb sikrer en udvikling, hvor der også fremover skrives og udgives litteratur af høj kvalitet. Vi har gjort opmærksom på, at en sådan forhandling skal ske indenfor de konkurrenceretlige rammer, og har derfor taget kontakt til Konkurrencestyrelsen for at drøfte de mulige juridiske rammer for en forhandling.

Litteraturpolitik og læsning
Danske Forlag har i 2016 sat fokus på læsning som social forandringskraft og har derfor lanceret et CSR-samarbejdsprojekt med "Læs for Livet", så danske forlag og deres medarbejdere aktivt kan engagere sig i udsatte børn og unges læsning. Læs for Livet indretter gratis og skræddersyede biblioteker på institutioner, hvor udsatte børn og unge opholder sig. Ofte kommer udsatte og anbragte børn fra bogløse hjem med sprog- og videnfattigdom og møder heller ikke bøger på de institutioner, de bliver flyttet til. Danske Forlag har i samarbejde med Læs for Livet udarbejdet et inspirationskatalog, så det er nemt for forlagene at engagere sig og synliggøre, at læsning åbner nye verdener. Forlagene kan bl.a. bidrage med bogdonationer, events, bogdage, særudgivelser, forfattermøder og direkte økonomisk støtte. Samarbejdet blev præsenteret på et medlemsmøde den 2. december 2016.

Danske Forlag har været medinitiativtager til at få nedsat et uafhængigt litteraturpanel i regi af Kulturstyrelsen, som skal følge udviklingen på det danske bogmarked, indsamle statistik og komme med forslag til forbedringer af statistikken. Panelet offentliggjorde i september 2016 den anden samlede oversigt over Bogen og litteraturens vilkår 2016. Rapporten viser bl.a., at der udgives mere litteratur end nogensinde, og at der er kommet flere nye forlag til, men at det fortsat er bøger fra de etablerede forlag, der fylder på bibliotekernes hylder og i dagbladenes anmeldelser.

Branchens metadata
I takt med at søgningen efter og salg af litteratur og lærebøger i stigende grad foregår online, stiger behovet for højere kvalitet af metadata. Danske Forlag har i 2016 fortsat arbejdet med indførelsen og udbredelsen af det nye internationale klassifikationssystem Thema som erstatning for Boghandelens Varegrupper, der er en begrænset dansk klassifikation.

Branchetræf med boghandlerne
I maj 2016 afholdt Danske Forlag og Boghandlerforeningen et vellykket og velbesøgt branchetræf, hvor 136 boghandlere og forlagsmedarbejdere fra hele landet mødtes for at lade sig inspirere og diskutere Hvordan vi sammen kan sælge flere bøger. Foreningerne har besluttet at fortsætte samarbejdet, og arbejdet med at planlægge næste branchetræf i foråret 2018 er allerede i gang.

Internationalt arbejde og netværk
I forhold til hovedparten af de områder, som foreningen beskæftiger sig med, har foreningen stor glæde af et tæt internationalt, europæisk og nordisk samarbejde og netværk. Foreningen bliver velorienteret om, hvad der rører sig internationalt, og det er helt afgørende viden, når der skal navigeres i det nationale politiske system. Samtidig bidrager den tætte dialog med forlæggerforeninger i andre lande med inspiration og argumenter for, hvordan man gør tingene andre steder.

Samarbejdet med den europæiske forlæggerforening, FEP, har i 2016 haft fokus på Kommissionens reform af ophavsretten og EU-domstolens sager om bl.a. udlån af e-bøger.

I september 2016 blev der afholdt nordisk forlæggerråd i Oslo, hvor repræsentanter fra de nordiske landes bestyrelser og sekretariater mødtes og drøftede den aktuelle situation for forlagene i de nordiske lande.

Medlemsmøder

  • 30.03.17: Møde om adaptiv læringsteknologi
  • 23.03.17: Møde om Bogforum
  • 06.12.16: Møde om varedeklaration og faktatjek i litteraturen
  • 02.12.16: Møde om CSR – Læs for Livet
  • 07.11.16: Møde om piratkopiering
  • 29.09.16: Kursus om forlagsjura for medlemmer
  • 30.08.16: Møde om persondatabeskyttelse
  • 20.06.16: Møde om fremtidens lærebog til videregående uddannelser
  • 25.05.16: Møde om dataflow og Thema
  • 18.05.16: Møde om Brugerportalinitiativet
  • 02.05.16: Møde om Notas produktion af e-bøger

Repræsentanter i udvalg og bestyrelsen m.v.
Danske Forlag har i årsberetningen valgt at sætte fokus på ovenstående temaer, men har herudover frivillige repræsentanter siddende i diverse udvalg, bestyrelser m.m., som gør en stor indsats for at sikre, at forlagenes synspunkter bliver hørt. Vi takker medlemmerne for den indsats, der ydes. En oversigt over Danske Forlags repræsentanter i forskellige nævn, udvalg m.m. findes på foreningens hjemmeside: http://danskeforlag.dk/om-danske-forlag/udvalg-og-tillidsposter

Se tidligere årsberetninger:
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005