Ny formand og næstformand i Danske Forlag

På Danske Forlags generalforsamling den 2. maj 2019 blev adm. dir. for Lindhardt & Ringhof, Lars Boesgaard, valgt som ny formand, og adm. dir. for Gyldendal, Morten Hesseldahl, blev valgt som ny næstformand.

Lars Boesgaard udtaler:

”Forlagsbranchen står over for både spændende, men også store udfordringer fra digitaliseringen, globaliseringen og ændrede medievaner. Vi har gennem de seneste år satset og investeret store ressourcer i at være til stede på digitale medier og platforme. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. De politiske rammebetingelser i denne omstillingsproces spiller en ikke uvæsentlig rolle for forlagenes udgivervirksomhed. Derfor er det vigtigt med et tæt og stærkt branchesamarbejde og meget positivt, at vi de senere år har oplevet en markant medlemstilgang hos Danske Forlag. Jeg glæder mig til som formand at være med til at synliggøre forlagenes betydning for, at vi på det danske bogmarked har adgang til litteratur og læremidler af høj kvalitet.”

Formand Lars Boesgaard    Næstformand Morten Hesseldahl
     
lars.boesgaard@lindhardtogringhof.dk     mohe@gyldendal.dk
Mobil: +45 29 43 38 90      Mobil: +45 24 24 16 69