Årsberetning

Bestyrelsens beretning for april 2019 – april 2020

Læsning
Litteraturen er en vigtig del af vores kulturelle og demokratiske dannelse, og flere undersøgelser viser de positive effekter af læsning af litteratur ikke mindst i forhold til børn og unges udvikling og brud med social arv. Læsning er en grundforudsætning for uddannelse, og en stor engelsk undersøgelse har dokumenteret, at lystlæsning har større betydning for børns udvikling end deres forældres uddannelsesniveau. Læsning af litteratur er samtidig en grundlæggende forudsætning for forlagsbranchen.

Undersøgelser viser, at de 9-13-årige generelt læser mindre i fritiden, at de læser dårligere, og at danske elevers læseglæde ligger meget lavt. Kun 20 procent af de danske elever siger, at de ”rigtig godt kan lide at læse” mod 43 procent internationalt. Danske Forlag mener, at der er en væsentlig samfundsinteresse i, at børn og unge læser, og vi anbefaler derfor, at der fra politisk side tages initiativ til en stabil og langsigtet strategi for læsefremmende initiativer.

I september 2019 lancerede Danske Forlag i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og en række andre organisationer et oplæg til en national læsestrategi. Bag rapporten lå et stort og grundigt arbejde i en såkaldt koalitionsgruppe nedsat af Danmarks Biblioteksforening. Rapporten viser, at der er behov for en bred national indsats, som sætter fokus på, at bøger er tilgængelige, der hvor børnene opholder sig, og at både forældre og de fagprofessionelle, som omgiver børnene, er klædt på til at formidle bøger og skabe positive stemninger omkring læsningen.

Strategien blev præsenteret på en udsolgt høring på Christiansborg den 11. september, hvor kulturministeren og flere kulturordførere var til stede. Dagen før offentliggjorde Danske Forlag i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Dansk Erhverv m.fl. en kronik i Politiken.
Se Danmarks Biblioteksforening, Danske Forlag m.fl.'s kronik i Politiken 10.09.19 under overskriften:

Pligtlæsning er ikke nok: Vi skal pirre de unges nysgerrighed til at udforske bøgernes verden
Danske børn er blevet svagere læsere, og de læser mindre af lyst. Det kan skade deres evne til at fordybe sig, deres identitetsdannelse og deres evne til at tænke kritisk og kreativt. Vi må vende kurven.

Efter offentliggørelsen af oplægget til en national læsestrategi har nye undersøgelser vist behovet for en indsats. De nye nationale tests viser, at antallet af elever, der er "gode" til at læse, falder. I 2019 var tallet 70 procent mod 72 procent i 2018. I 2014/2015 lå det på 74 procent. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtalte ved offentliggørelsen af de nationale tests, at "resultaterne for læsning er stærkt bekymrende. Det er simpelthen ikke i orden, at knap hver tiende elev i 8. klasse klarer sig dårligt i læsning. Her har vi et stort socialt problem, som risikerer at følge de her børn resten af livet – med de negative konsekvenser det får for resten af samfundet." Og Pirls-undersøgelsen viser, at danske elever i 4. klasse generelt læser mindre, nyder læsningen mindre og har dårligere tekstforståelse, end de havde i 2011.

Ved offentliggørelsen af rapporten udtalte lektor emeritus ved Aarhus Universitet Jan Mejding, der står bag den danske del af ePirls-undersøgelse, at "det tager tid at blive en dygtig læser. Man skal øve sig, og man skal gøre det sammenhængende i længere tid. Derfor er der god grund til at tage det alvorligt, når børn læser mindre, nyder læsning mindre og får sværere ved det, i takt med at de i stigende grad dropper papiret”.

I efteråret 2019 afsatte kulturministeren 7 mio. kr. til et nyt initiativ, som via et styrket samarbejde mellem biblioteker og fritidsordninger skal være med til at løfte udfordringerne med børns dalende læselyst.

Men problemet med børns dalende læselyst er næppe løst med den pulje, så derfor fortsætter Danske Forlag det politiske arbejde for at få en national læsestrategi.

Ophavsretten
Ophavsretten er en helt fundamental rammebetingelse for forlagsvirksomhed og derfor et af foreningens hovedindsatsområder. En grundlæggende forudsætning for forlagenes investeringer i nyt indhold er tillid til, at den ophavsretlige beskyttelse giver mulighed for at kapitalisere på investeringerne. Ophavsret er en forudsætning for vækst og innovation i forlagsbranchen.

Som led i realiseringen af EU's digitale indre marked vedtog Kommissionen det såkaldte DSM-direktiv (Digital Single Market) i foråret 2019. Direktivet indeholder en række ændringer til ophavsretten af betydning for forlagene, og derfor har Danske Forlag i reformperioden arbejdet politisk med at synliggøre uhensigtsmæssige konsekvenser for udgivelsen af litteratur og læremidler.

Direktivet er komplekst, og derfor var Danske Forlag ikke 100 % tilfreds med alt indholdet i direktivteksten. Men vi synes, at der samlet set er tale om et fornuftigt kompromis. Det gælder ikke mindst i forhold til:

• at der skabes en balance mellem undervisningsinstitutioners digitale behov og hensynet til, at de forfattere og forlag, som skaber det undervisningsmateriale, der skal uddanne kommende generationer, skal have en rimelig betaling, hvis de fortsat skal kunne producere kvalitetsindhold.
• at direktivet anerkender aftalelicensen, som er en bred dansk mærkesag, som en fornuftig måde at licensere rettigheder. Dvs. at vi kan opretholde Copydan-aftalerne og dermed de vederlag, vi får fra Copydan Tekst og Node.

• at der i direktivet bliver skabt et klart bedre grundlag end i dag for at kræve, at tjenester som YouTube skal agere i overensstemmelse med almindelige, sunde retsprincipper og enten betale for brug af indhold, de ikke selv har skabt, eller sikre, at det ikke ligger på deres platform. Det har man fået slået fast på en fin måde, der ikke hindrer hverken brugerne eller nye startups i at udnytte mulighederne på det digitale marked.

Medlemsstaterne har nu to år til at implementere direktivet i national lov. Kulturministeriet har i efteråret 2019 igangsat en proces, hvor Danske Forlag har deltaget i møder og workshops og haft mulighed for at komme med input til bestemmelser om bl.a. undervisningsinstitutionernes kopieringsret, kulturarvsinstitutionernes ret til at tilgængeliggøre værker, som er ude af handelen, reguleringer af forfatterkontrakter samt skærpede ansvarsregler for onlineplatforme. På et velbesøgt medlemsmøde den 11. december 2019 blev de dele af direktivets bestemmelser, som kan få betydning for forlagene, gennemgået.

Den 19. december afsagde EU-domstolen dom i den såkaldte ”Tom Kabinet”-sag, som handler om videresalg af ”brugte” e-bøger. Afgørelsen ville kunne have fået store konsekvenser for mulighederne for videreudviklingen af et bæredygtigt kommercielt bogmarked, og derfor opfordrede Danske Forlag i samarbejde med forfatterforeningerne og Dansk Journalistforbund Kulturministeriet til at intervenere i sagen. Kulturministeriet afgav sammen med en række andre lande både skriftlig og mundtligt indlæg ved domsforhandlingen i Luxembourg til støtte for rettighedshaverne. Danske Forlag hilser dommen velkommen. Dommen bekræfter den retstilstand, som vi hele tiden har lagt til grund, nemlig at man ikke uden rettighedshavernes samtykke må videresælge e-bøger. I realiteten savner det nemlig mening at tale om ”brugte” digitale filer, da original og kopi reelt er identiske. Et ”brugt-marked” for e-bøger ville betyde, at der ville være en markedsplads med ulige konkurrence mellem dem, der sælger originale e-bøger med fuld afregning til forfattere og forlag, og dem, der sælger ”brugte”, men identiske e-bøger, og som ikke betaler noget til rettighedshaverne. I sidste ende er der ingen tvivl om, at de forhandlere, som betaler rettighedshaverne, ville blive skadet, og dermed ville bogens fødekæde, som sikrer, at der kommer penge tilbage til skaberne og udgiverne, blive undermineret.

Beskyttelse af rettigheder
Danske Forlag er medlem af RettighedsAlliancen, så håndhævelse af medlemmernes digitale rettigheder på internettet kan varetages professionelt i samarbejde med andre kreative brancher. Direktør Christine Bødtcher-Hansen er formand for RettighedsAlliancens bestyrelse. Også i forhold til det politiske arbejde med at få styrket rammerne for håndhævelsen af rettighederne på internettet er det en stor fordel og styrke, at de kreative brancher står samlet.

Det er især på studiebogsområdet, at branchen er udfordret med ulovlig kopiering. Se nærmere herom i Danske Undervisningsforlags beretning nedenfor.

Der har også været tilfælde, hvor de delte lærebøger stammer fra Nota (Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer og udlåner tekster, der er gjort tilgængelige for mennesker med læsehandicap). Nota har på opfordring fra Danske Forlag lavet en aftale med RettighedsAlliancen om løbende stikprøver, hvor det undersøges, om delte filer stammer fra Notas brugere. Endvidere forsøger Danske Forlag at få en dialog med Nota for at styrke sikkerheden omkring Notas filer.

Verdens højeste bogmoms
Med 25 % moms på bøger har Danmark verdens højeste bogmoms. I 2018 afviste kulturministeren at nedsætte momsen på bøger med henvisning til, at regeringen generelt finder, at et neutralt momssystem med én momssats bedst sikrer lige konkurrence samt indebærer færrest administrative og erhvervsøkonomiske byrder.

Danske Forlag mener, at momsen på bøger bør være 0, ligesom det er tilfældet for aviser, idet bøger ligeledes har værdi for kultur, uddannelse og demokrati. Det er uhensigtsmæssigt at lægge høje afgifter på læsning af litteratur og lærebøger, fordi vi som samfund har interesse i, at folk læser. Læsning har stor betydning for uddannelse, social mobilitet, jobmuligheder og dannelse og er en forudsætning for vores demokrati.

Grøn bogbranche
I efteråret 2019 besluttede bestyrelsen at nedsætte et udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan foreningen kan arbejde med at gøre bogbranchen grønnere og dermed arbejde med verdensmål art. 12 om ansvarligt forbrug og produktion og art. 13 om klimaindsats.

Udvalget har igangsat en undersøgelse, som afdækker eksisterende og umiddelbart tilgængelige tiltag (fx vedr. fsc-mærket produktion, flere teknologiske løsninger i produktionen og transport af papir og færdige bøger) og afsøger mulighederne for at komme med anbefalinger til medlemmerne og branchens samarbejdspartnere om, hvordan både den trykte og digitale bog kan gøres endnu mere klimavenlig.

Tilgængelighed for syns- og læsehandicappede
Digitaliseringen og det stigende kommercielle udbud af e-bøger og lydbøger giver nye forbedrede muligheder for at give de syns- og læsehandicappede adgang til litteraturen og lærebøger, og det er åbenbart, at disse nye muligheder skal udnyttes.

Sideløbende med at det kommercielle udbud er øget kraftigt i Danmark, har der dog i international sammenhæng været et øget pres på at skabe undtagelser til ophavsretten, således at institutioner m.fl., der betjener de læsehandicappede, får øgede muligheder for at gøre litteraturen tilgængelig uden forudgående aftaler med forfattere og forlag. Danske Forlag har sammen med forfatterforeningerne gennem flere år arbejdet for anerkendelse af, at forfattere og forlag også skal have betaling fra staten, når litteratur og lærebøger stilles til rådighed for de læsehandicappede, på samme måde som dem, der leverer software, hardware m.m., får fuld betaling for deres leverancer.

I oktober 2018 trådte en traktat- og direktivbestemt ændring af ophavsretsloven i kraft, som bl.a. indebærer et krav om vederlag til rettighedshaverne, når Nota tilgængeliggør e-bøger og lydbøger for Notas læsehandicappede medlemmer. Danske Forlag har i samarbejde med Copydan og Dansk Forfatterforening forhandlet med Nota om et rimeligt vederlag, men da parterne ikke kunne nå til enighed, blev sagen i 2019 indbragt for Ophavsretslicensnævnet. Der har i 2019 været skriftlige partsindlæg, og sagen forventes afgjort i løbet af 2020.

Sideløbende har Danske Forlag været i dialog med Nota om en samarbejdsaftale om sikkerhed for filerne. Danske Forlag og Nota har allerede en sådan aftale, men da det eksplicit er et krav i lovgivningen, at filerne skal sikres mod ulovlig brug, og da teknologien hele tiden udvikler sig, pågår der en ny dialog. Sikkerheden er vigtig, da der især på studiebogsområdet foregår massiv ulovlig kopiering. Beklageligvis har det vist sig at være endog meget vanskeligt at få Nota til at gå i dialog, så i skrivende stund er Danske Forlag og Dansk Forfatterforening i dialog med Kulturministeriet for at få ministeriet til at facilitere dialogen.

I 2019 vedtog EU et direktiv om tilgængelighed for handicappede, som bl.a. betyder, at e-bøger senest fra 2025 skal være tilgængelige for læsehandicappede. Danske Forlag er opmærksom på at få formidlet betydningen af direktivet overfor medlemmerne og har også opfordret Nota til at gå i dialog med branchen og bidrage med vidensdeling af hensyn til de læsehandicappede. Nota har i første omgang afvist dialog.

Branchens synlighed
Dansk fællesstand på Frankfurt bogmesse
Efter en del år uden en dansk fællesstand på Frankfurt bogmesse besluttede foreningen at søge midler hos Kunstfonden for at kunne realisere en dansk fællesstand i 2019. Frankfurt bogmesse er uden sammenligning den største og mest værdifulde bogmesse for danske forlag og verdens største udstillingsvindue for danske forfatterskaber. På messen er der repræsenteret forlag, litterære agenter og forfattere fra hele verden. Det er på Frankfurt bogmesse, at man mødes og handler rettigheder til udgivelse af litteratur i andre lande. Frankfurt bogmesse er med andre ord helt afgørende for danske forlags muligheder for at bringe danske forfatteres værker ud over landets grænser. En dansk fællesstand, som samler danske forlag og forfattere, er et stærkt vindue for dansk litteratur. Og en dansk fællesstand muliggør, at andre forlag end de større forlag, som selv har ressourcerne til at have egne stande, har mulighed for at promovere deres forfattere.

Kunstfondens bevilling var målrettet de mindre forlags deltagelse og muliggjorde en fællesstand med 15 deltagende danske forlag. Med stor bistand fra en række forlag blev rammerne skabt for en fællesstand med nyt design, fælles reception m.m. Danske Forlag søgte igen Kunstfonden og har fået bevilliget midler, som muliggør en dansk fællesstand i 2020.

Frankfurt Guest of Honour 2025
Inspireret af de norske erfaringer med at være Guest of Honour på Frankfurtbogmessen i 2019 har Danske Forlag været i dialog med forskellige aktører med henblik på at afsøge, om foreningen skal iværksætte en indsats for, at Danmark bliver Guest of Honour i 2025. Udgangspunktet har været den norske tilgang, hvor Frankfurtbogmessen, som afvikles over en uge i oktober måned, er omdrejningspunkt for forfatter-, forlags-, boghandler- og journalistbesøg samt forskellige kulturelle fremstød. Det betyder, at projektet i alt har en rækkevidde på ca. 5 år. Der har derfor været taget udgangspunkt i den norske budgetramme på 52 mio. NKR.

På baggrund af dialog med diverse relevante aktører nåede foreningen frem til, at en indsats for at blive Guest of Honour vil være overordentlig ressourcekrævende, og at det vil være meget vanskeligt at få projektet finansieret. I Norge har projektet kunne lade sig gøre, fordi Norge har en stærk statslig opbakning til litteraturen, og fordi Norge har Norla (Center for norsk litteratur i udlandet finansieret af det norske Kulturdepartement). Norla har i høj grad kunnet bidrage til at løfte opgaven og har haft organisatorisk mulighed for at forankre projektet. 75 % af finansieringen i Norge har været offentlige midler. Vi vurderede ikke, at der i Danmark er udsigt til en offentlig finansiering i den størrelsesorden. Dertil kommer, at Kunstfonden ikke har en konstruktion, der som Norla giver mulighed for at arbejde med langsigtede strategiske indsatser, hvor også branchens kommercielle parter har indflydelse på strategien. Bestyrelsen besluttede derfor, at foreningen ikke skulle bruge flere ressourcer på at afdække mulighederne for Guest of Honour i 2025.

Bogforum
Med et besøgstal på lidt flere end 38.000 slog Bogforum i 2019 rekord i forhold til antal besøgende. Bestyrelsen har en tæt dialog med Bogforums leder, Andreas Nordkild Poulsen, samt Danske Forlags repræsentanter i messeudvalget. I 2019 besluttede Bogforum, at Danske Forlag går fra at have 2 til 4 repræsentanter i messeudvalget. 

Blixenprisen
Danske Forlag har igen i 2019 bakket økonomisk op om de to forfatterforeningers fælles initiativ Blixenprisen. Blixenprisen hylder hele litteraturbranchen og det danske sprogs videreudvikling, hvad enten det nydes i fysisk form, som e-bog eller lydbog. Blixenprisen fejrer bøgerne – og alle dem, der skaber dem, formidler dem og udvikler dem. I 2019 har Dansk Forlag endvidere valgt en repræsentant til Blixenprisens bestyrelse.

Pga. COVID-19 blev Blixenprisen udskudt fra juni 2020 til januar 2021.

Viden om branchen Forlagenes omsætning Danske Forlags statistik over forlagenes omsætning 2019 viste en marginal nedgang på 1,6 %, som primært kan forklares med, at 2019 bød på knap så mange bestsellere som 2018. Med tallene for 2019 fortsatte tendensen fra 2018, hvor bogmarkedet også kunne karakteriseres som stabilt. Det er tilfredsstillende for en branche, der oplever en betydelig digital transformation. Forlagene har succesfuldt skabt nye formater i form af lydbøger, e-bøger og innovative digitale undervisningsportaler. Samtidig har vi afsætningskanaler, der i vidt omfang erstatter den faldende papiromsætning.

Den digitale omsætning blev øget med næsten 10 %. Samtidig var der fortsat stor efterspørgsel efter den trykte bog, og de fysiske boghandlere er stadig den største salgskanal til boglæserne. Særlig positivt er det, at salget af børnebøger i 2019 udviste en fremgang på 6,5 %. Danske børn og unge læser mindre, og der er politisk bred enighed om, at det er en tendens, som skal vendes. Danske Forlag har sammen med bl.a. biblioteker, forfattere, forskere, elever og boghandlere i 2019 afleveret et oplæg til kulturministeren til en national indsats for børn og unges læsning.

Siden udarbejdelsen af Danske Forlags årsstatistik er vi både som samfund og som branche blevet ramt af COVID-19, som kun de færreste brancher vil blive upåvirket af. I skrivende stund er boghandlere lukket, og mange forfattere har svært ved at få deres ”kludetæppeøkonomi” til at hænge sammen, når oplæsningsarrangementer, messer og foredrag bliver aflyst. Vi tror, at bogen som medie fortsat vil stå stærkt. Der vil være et behov for underholdning, refleksion og fordybelse, og her har bogen en stor værdi. Ikke mindst fordi den kan læses der, hvor vi alle sammen bliver bedt om at opholde os; derhjemme. Men den generelle recession, som vil ramme samfundet, kommer uden tvivl også til at ramme hele bogens fødekæde. Vi tror dog på, at der mere end nogensinde er behov for god litteratur, og derfor vil vi også i 2020 fortsætte vores arbejde med at gøre, hvad vi kan, for at nye bøger og nye læsere ser dagens lys i årene foran os.

Bogpanelets rapporter
Danske Forlag har været medinitiativtager til at få nedsat et uafhængigt bogpanel under Kulturministeriet, som skal følge udviklingen på det danske bogmarked, indsamle statistik og komme med forslag til forbedringer af statistikken.

Bogpanelet offentliggjorde i efteråret 2019 den femte samlede oversigt over Bogen og Litteraturens Vilkår 2019. Rapporten viser, at der udkommer masser af bøger, men læsningen er nedadgående, og rapporten refererer, at undersøgelser som Børns læsevaner 2017 og den internationale læsekompetenceundersøgelse PIRLS 2016 afdækker, at læsevanerne og læsekompetencerne hos de 9-13-årige er særligt under pres. Bogpanelet skriver, at ”vi i Danmark har brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger, ikke mindst til skønlitteratur både i fysisk og digital form. Der er brug for et målrettet arbejde med, hvordan børns og unges nysgerrighed over for bøger og læsning vækkes og vedligeholdes”.

Salgsstatistik
Kulturministeriet og Danmarks Statistik har taget initiativ til bedre kulturstatistikker og har arbejdet med at lave en salgsstatistik over salget af bøger i Danmark. Danske Forlag har været repræsenteret i en nedsat følgegruppe.

Danske Forlag har hilst initiativet velkommen, da en salgsstatistik vil være en markant forbedring af bogmarkedets statistiske grundlag og give et bedre grundlag for at føre litteraturpolitik.

Medio 2019 meddelte Boghandlerforeningen, at foreningens medlemmer afviste at bidrage til statistikken, medmindre foreningen fik data tilbage på titelniveau. Dette har Danske Forlag afvist med henvisning til, at der er tale om konkurrencefølsomme oplysninger. Vi har flere gange opfordret Boghandlerforeningen til aktivt at bidrage, da vi mener, at alle aktører i værdikæden har en interesse i, at der f.eks. er litteraturpolitiske tiltag målrettet forfatterne og læsningen. Den faldende læsning i befolkningen er en stor udfordring for samfundet og ikke mindst for alle bogbranchens parter, så der er behov for politisk bevågenhed og for politisk handling. Danske Forlag har også ved flere lejligheder tilkendegivet, at forlagene er helt indforståede med, at der offentliggøres statistik på et meget lavt aggregeret niveau, og at det også er det, der litteraturpolitisk er formålet med statistikken.

I januar 2020 meddelte Danmarks Statistik, at grundet uenigheder om ejerskabet af bogsalgsdata og branchetabellernes detaljeringsgrad afsluttes forprojektet om etablering af statistikken. Når/hvis uenighederne mellem forlag og forhandlere løses, er det indstillet og godkendt, at statistikken etableres. Vi opfordrer til, at vi som samlet bogbranche griber den mulighed, der ligger i, at det er lykkedes Kulturministeriet/Danmarks Statistik at få alle relevante forhandlere og forlag engagerede, og at der sker en offentlig finansiering, og appellerer derfor til, at der findes en løsning for offentliggørelse af statistikken på aggregeret niveau.

Danskernes Bogkøb 2020
Danske Forlag og Boghandlerforeningen offentliggør den årligt tilbagevendende analyse over danskernes bogkøb. 

Danskernes Bogkøb Resultater 2020 Danskernes Bogkøb Udvikling 2019-2020 Danskernes Bogkøb Tendenser 2001-2020

Branchens metadata
I takt med at søgningen efter og salg af litteratur og lærebøger i stigende grad foregår online, stiger behovet for højere kvalitet af metadata. Danske Forlag har siden 2015 arbejdet med indførelsen og udbredelsen af det internationale klassifikationssystem Thema som erstatning for Boghandelens Varegrupper, der er en begrænset dansk klassifikation.

Danske Forlag har nedsat en national metadatagruppe, hvor repræsentanter fra forlag, forhandlere, DBK, Dafolo og Publizon jævnligt mødes for at fremme brugen samt kvaliteten af Thema. Fra september 2019 er det blevet obligatorisk at klassificere i Thema i Bogportalen, og det vil i en overgangsperiode frem til ca. september 2020 fortsat være obligatorisk også at benytte Boghandelens Varegrupper.

Metadatagruppen arbejder også med at standardisere udvekslingen af metadata vha. ONIX og har udarbejdet et dansk subset af den internationale standard.

Branchens sammenhængskraft
Forlagsklubben
For at styrke dialogen mellem de yngre medarbejdere hos medlemsforlagene oprettede Danske Forlag i 2019 Forlagsklubben, som er et netværk for yngre medarbejdere. Initiativet er blevet en stor succes, og klubben har nu 66 medlemmer. Der afholdes ca. 3 årlige arrangementer, og klubben har haft et velbesøgt vinarrangement hos Gyldendal i november 2019 og et foredrag hos Lindhardt og Ringhof den 27. februar.

Branchetræf 2020
I 2019 har Danske Forlag i samarbejde med Boghandlerforeningen planlagt Branchetræf, som var planlagt afviklet den 10. juni 2020 på hotel Nyborg Strand under overskriften Bogbranchens fremtid: Hvordan kan vi sammen sælge flere bøger? Branchetræffet henvender sig til alle, som er interesseret i den danske bogbranche, og som har lyst til at få et friskt, fagligt input, der belyser branchen og dens muligheder og udfordringer i de kommende år. Sidst branchetræffet blev afviklet, var der 170 deltagere. Pga. Covid-19 er træffet blevet udskudt til 2021.

Internationalt arbejde og netværk
I forhold til hovedparten af de områder, som foreningen beskæftiger sig med, har foreningen stor glæde af et tæt internationalt, europæisk og nordisk samarbejde og netværk. Foreningen bliver velorienteret om, hvad der rører sig internationalt, og det er helt afgørende viden, når der skal navigeres i det nationale politiske system. Samtidig bidrager den tætte dialog med forlæggerforeninger i andre lande med inspiration og argumenter for, hvordan man gør tingene andre steder.

Samarbejdet med den europæiske forlæggerforening, FEP, har i 2019 haft fortsat fokus på Kommissionens reform af ophavsretten. FEP har i forbindelse med ophavsretsreformen været en meget markant spiller ift. at synliggøre forlagenes interesser over for Kommissionen og Parlamentet og sørger nu for videndeling på tværs af landene i forbindelse med implementering af DSM-direktivet.

Den internationale forlæggerforening, IPA, har haft stor fokus på at udbrede forståelsen for ophavsrettens betydning for skabelsen af ny litteratur og læremidler og har i 2019 med den norske forlæggerforenings direktør, Kristenn Einarsson, i spidsen fortsat arbejdet med at sætte forlagenes ytringsfrihed på dagsordenen.

Medlemsmøder

Repræsentanter i udvalg og bestyrelsen m.v.
Danske Forlag har i årsberetningen valgt at sætte fokus på ovenstående temaer, men har herudover frivillige repræsentanter siddende i diverse udvalg, bestyrelser m.m., som gør en stor indsats for at sikre, at forlagenes synspunkter bliver hørt. Vi takker medlemmerne for den indsats, der ydes. En oversigt over Danske Forlags repræsentanter i forskellige nævn, udvalg m.m. findes på foreningens hjemmeside: http://danskeforlag.dk/om-danske-forlag/udvalg-og-tillidsposter

Se årsberetning for Danske Undervisningsforlag april 2019 - april 2020

Se tidligere årsberetninger:
2019
2018
2017
2016
2015
2014
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005