“The unlicensed use of creative works for training generative AI is a major, unjust threat to the livelihoods of the people behind those works, and must not be permitted.”
Statement on AI training launched October 2024
Flere tusinde kunstnere, organisationer, virksomheder og borgere, som holder af kunst og kultur, har allerede underskrevet en erklæring om, at når tech-virksomheder ønsker at bruge bøger, artikler, film, musik m.m. til træning af kunstig intelligens, så skal der selvfølgelig laves aftaler og betales et rimeligt vederlag til dem, der står bag værkerne.
Store tech-virksomheder har udrullet kunstig intelligens-teknologier med milliard-investeringer i ryggen, men har ”glemt” at spørge og honorere alle dem, der står bag store mængder af det indhold, som udgør en væsentlig komponent i deres produkter.
I Danske Forlag har vi underskrevet, fordi vi bakker op om bl.a. forfattere og forlags ret til selv at bestemme over, i hvilke kommercielle sammenhænge vores bøger skal indgå. Der er tale om helt basale principper om retten til selv at bestemme over egne data, produkter og IP-rettigheder.
Del opfordringen til at underskrive via LinkedIn: https://www.linkedin.com/feed/
Underskriv erklæringen her: https://www.aitrainingstatement.org/