Nye tiltag skal dæmme op for piratkopieringen af Nota-filer

Det Kgl. Bibliotek vil sætte en stopper for piratkopiering af studiebøger fra Nota på uddannelsesinstitutionerne, lød det i en pressemeddelelse udsendt af Kulturministeriet 17. august. Her fremgår det, at sikkerheden bliver stærkere pr.  2. september 2024. Samtidig vil adgangen til studiebøger hos Nota blive begrænset til SPS-brugere fra begyndelsen af 2025.
Det sker, efter at Danske Forlag, boghandlere og forlag gennem flere år har råbt højt om, at Notas omfattende gratis distribution af ikke kopisikrede studiebøger er en bombe under markedet for studiebøger.
Samlet set bør tiltagene få en begrænsende effekt på den omfangsrige spredning af Nota-filer.