Nye opsigtsvækkende oplysninger om massiv ulovlig brug af bøger i Meta’s AI

Vi har længe vidst, at Meta har brugt piratkopierede bøger til at træne Metas generative AI-tjeneste LLama. Men en netop offentliggjort artikel i The Atlantic har afdækket, hvor omfattende og struktureret den ulovlige træning er foregået, og at den har været forankret i topledelsen. Artiklen dokumenterer, at ansatte hos Meta aktivt blev opfordret til at træne på indhold fra et af de største piratsites ”LibGen”, som indeholder mere end 7,5 millioner bøger, herunder danske, og 81 millioner forskningsartikler. 📚📚📚

Der er tale om en massiv krænkelse af forfattere og forlags ophavsret.

Oplysningerne forventes at komme til at indgå i det sagsanlæg, som den franske forlægger- og forfatterforening har anlagt mod Meta, og som danske forlag følger med spænding. For som formanden for den franske forlæggerforening Vincent Montaigne udtaler:

"We are taking this action on the basis of fundamental principles. The creation of an AI market cannot be conceived at the expense of the cultural sector".

Bonusoplysning :
💡LibGen blev skabt i 2008 af russiske videnskabsfolk. @Rettighedsalliancen har i 2019 fået de danske domstole til at erklære LibGen-tjenesten for ulovlig i Danmark samt pålagt de danske teleudbydere at blokere for hjemmesider, der giver adgang til LibGen-tjenesten. Det er nyttesløst at sende nedtagningsanmodninger vedrørende enkelte danske bøger til LibGen, da det er en notorisk piratside, som ikke reagerer på sådanne henvendelser.

Link til artiklen i The Atlantic: 
https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/03/libgen-meta-openai/682093/
Her kan du søge, om din bog ligger i LibGen:
https://www.theatlantic.com/technology/archive/2025/03/search-libgen-data-set/682094/

Se opslag på LinkedIn