Danske Undervisningsforlags forretningsudvalg har netop konstitueret sig med forlagsdirektør for Lindhardt og Ringhof Uddannelse, Cliff Hansen, som forperson og konst. direktør for Gyldendal Uddannelse, Henrik Gejlager, som næstforperson.
Begge har solid og mangeårig erfaring i branchen og sikrer dermed et fortsat stærkt fundament for et marked med et udbud af læremidler af høj kvalitet. Cliff erstatter Hanne Salomonsen, som er udtrådt af forretningsudvalget og indtrådt i bestyrelsen, efter hun er blevet konst. som adm. dir. for Gyldendal.
Med et samlet og stærkt forretningsudvalg har vi de bedste forudsætninger for at arbejde for et frit, kommercielt marked med plads til både små og store forlag, hvor udvikling og salg af læremidler er baseret på fornuftige indkøbsmodeller, hvor rettigheder beskyttes, og hvor der sikres kontinuitet og langsigtet planlægning af politisk besluttede initiativer.
Se hele forretningsudvalget
30
sep 2022