Ny formand for Danske Forlag

Danske Forlag har på generalforsamlingen 3. maj 2018 som ny formand valgt adm. direktør for Gads Forlag, Ulrik Hvilshøj, idet Stig Andersen, Gyldendal, er gået på pension. Adm. direktør for Lindhardt og Ringhof, Lars Boesgaard, er ny næstformand. Som nyt medlem af bestyrelsen er valgt adm. direktør for Gyldendal, Morten Hesseldahl. Den øvrige bestyrelse blev genvalgt og består af Lene Juul, Erik Bjerager, Carsten Fenger-Grøndahl, Ilse Nørr og Søren Møller Christensen.