Som samfund har vi en interesse i en befolkning, der læser bøger, da bøger bl.a. har betydning for dannelse, uddannelse, demokratisk deltagelse, social mobilitet og jobmuligheder. Litteraturen – og det gælder både fag- og skønlitteratur – giver ikke kun den enkelte store oplevelser, indsigt og udsyn, men bruges også rundt omkring i hele landet til at samle folk til f.eks. litteraturevents og læsegrupper.
Sammen med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere er Danske Forlag kommet med bud på, hvordan vi får en læsekultur, sikrer, at læserne møder litteraturen, og at der er et grundlag for, at der udkommer ny dansksproget litteratur.
0-moms på bøger
Partierne bør være optaget af, at litteraturen er tilgængelig for alle, og i en tid med dalende købekraft er det oplagt at fjerne bogmomsen, som er verdens højeste. Alle andre europæiske lande – bortset fra Bulgarien - benytter sig af momsen som et litteraturpolitisk instrument til at fremme læsningen i befolkningen. En lavere pris på bøger vil sikre, at flere mennesker får adgang til litteraturen, og samtidig vil fjernelse af momsen skabe bedre rammer for kvalitet og diversitet i udgivelserne.
En læsekultur for børn og unge
Litteraturen giver et fordybende alternativ til flygtige sociale medier, og undersøgelser viser, at børn og unges trivsel styrkes af læsning, da læsning både hjælper unge med at opnå indsigt i, at han/hun ikke er alene med sine problemer, og hjælper til at forstå den verden, det samfund og den kultur, den unge er en del af. Læsning styrker børns identitetsdannelse, empati og dannelse og træner opfattelsesevne, hukommelse og ræsonnement. Men danske elevers læseglæde er blandt den laveste i verden, hvilket måske hænger sammen med, at kun knap halvdelen af personalet i børnehaverne benytter sig af bøger med børnene. Der er en skævhed i adgangen til bøger og højtlæsning, og det rammer børn, der med tidlige sproglige vanskeligheder klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve end andre børn og trives dårligere i skolen. En grundforudsætning for læsning er, at bøgerne er tilgængelige der, hvor børnene opholder sig. Vi foreslår derfor:
Der skal være bøger i alle dagtilbud og fritidsordninger
En national pulje til indkøb af bøger i landets dagtilbud og fritidsordninger vil give alle børn lige mulighed for at være del af en læsekultur. Første skridt er taget med Boggladpuljen, hvor mange institutioner har kunnet søge om støtte til bogindkøb. Det bør være en politisk ambition, at ordningen gøres permanent, således at bøgerne når ud til alle børn, og der er mulighed for løbende fornyelse af samlingerne. Der vil i forbindelse med evalueringen af puljen være masser af inspiration at hente for kommunerne, ift. hvordan bøgerne kan bruges i hverdagen med børnene.
Der skal være bøger i alle skolerne
Skolebibliotekerne (PLC’erne) er vigtige, fordi det er her, alle børn og unge i forbindelse med deres dagligdag i skolen har mulighed for at møde litteratur og læseoplevelser. Netop nu er der en ny bekendtgørelse på vej med skærpede formålsbestemmelser om inspiration til frilæsning og læsefremme på PLC’erne. Men bogsamlingerne på PLC’erne har i årtier været systematisk udpint. PLC’erne skal kunne inspirere og åbne nye verdener, og børn og unge skal også mødes med nye bøger, hvor de kan relatere sig til dagsordener om klima, identitet, køn, og hvad der ellers optager børn og unge. Vi foreslår en pulje, som skal sikre, at PLC’erne har aktuelle og inspirerende samlinger af bøger.
Sikring af ny dansksproget litteratur og møder mellem forfattere og læsere
I en tid med stigende pres fra internationale tech-giganter er det vigtigt, at vi værner om dansk kultur og udviklingen af det danske sprog. Det sted, hvor litteraturstøtten virkelig rykker i forhold til nyskabelse og sikring af en fri og levende dansksproget litteratur, er i Statens Kunstfond. Den seneste undersøgelse fra Kulturministeriets eget Bogpanel (”Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur”, Bogpanelet 2020) viser, at litteraturstøtten i Kunstfonden virker og virker godt. Men den viser også, at der er øget pres på støtten. Den skal dække flere og flere hybridgenrer, og samtidig er ansøgningsmængden steget betydeligt. Vi anbefaler derfor, at der er flere penge til arbejdslegater og produktionsstøtte. Samtidig er det et vigtigt hensyn at give flere danskere, over hele landet, oplevelser med litteraturmøder. En særpulje under projektstøtteudvalget vil kunne få sendt flere forfattere ud i landet og skabe nye læsere. En investering netop i borgernes konkrete møder med fortælling og litterær formidling.