Ingen indrapporteringer om uønsket seksuel opmærksomhed i bogbranchen

Bogbranchen skal være et trygt sted at arbejde, og som forlag har vi et ansvar for, at der er et godt og professionelt miljø i branchen, og at vi behandler hinanden med respekt. Sammen med Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere udarbejdede Danske Forlag i 2022 et sæt retningslinjer, som skal bidrage til, at forfattere, illustratorer, oversættere, korrekturlæsere, eksterne redaktører og grafikere, som ikke er ansatte på forlagene, i samarbejdet med forlagene skal kunne arbejde uden at blive udsat for krænkelser af seksuel karakter. 
Forfattere kan henvende sig til deres foreninger, hvis de oplever krænkende adfærd, og henvendelserne vil i anonymiseret form blive behandlet i et udvalg med repræsentanter fra forfatterforeningerne og Danske Forlag. Forfatterforeningerne har oplyst, at der heller ikke i 2023 har været indberetninger.
Læs mere om indsatsen her.