EU-Kommissionen har fremsat et forslag til en ny forordning ”the Late Payment Regulation”, som bl.a. stiller krav om en ufravigelig betalingsfrist på 30 dage for alle B2B transaktioner.
I et fælles opråb advarer den europæiske forlæggerforening (FEP) og boghandlerforening om, at bestemmelsen vil give anledning til store udfordringer i bogbranchen. Selvom forlagsbranchen er fyldt med små og mellemstore virksomheder, som er dem, Kommissionen vil beskytte, har vi som branche en interesse i, at hele værdikæden fungerer. Den europæiske bogbranche er karakteriseret ved forholdsvis lange og meget forskellige kredittider, fordi bogen er et langsomt omsætteligt kulturgode, som skal kunne stå på boghandlernes hylder i længere perioder. Lange kredittider er derfor ofte et aftalevilkår med boghandlerne. Danske Forlag har kontaktet relevante danske medlemmer af Parlamentet og gjort opmærksom på problemstillingen.
Se fælleserklæring fra den europæiske forlæggerforening og boghandlerforening.