Dansk Forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere og Danske Forlag har i 2022 har indgået en vejledende aftale om forlagets oplysningsforpligtelse i forfatterkontrakter. Foreningerne er enige om, at bestemmelserne i aftalen bør være gældende ved indgåelse af kontrakter om udgivelse af skøn-, fag-, børnelitteratur og studiebøger, oversætteraftaler og illustratoraftaler. Dette gælder også digitale udgivelser.
Aftalen indeholder bestemmelser om, hvilken type oplysninger der skal gives, hvor hyppigt de skal gives, hvilken betydning det har, om aftalen er royaltybaseret eller med engangsvederlag m.m. Baggrunden for aftalen er, at EU’s direktiv om det digitale indre marked (DSM-direktivet) indeholder bestemmelser om, at ophavsmændene har krav på opdaterede, relevante og omfattende oplysninger om udnyttelse af værket. Den vejledende aftale er de tre organisationers bud på, hvad der skal til for at imødekomme disse krav. Vejledningen omfatter kontrakter, som er indgået efter den 1. juni 2023.
Se aftalen her.