Medlemsmøde om Thema

Fra 1. september 2019 er det blevet obligatorisk at give bøgerne en Themakode, når de bliver oprettet i Bogportalen. Themakoderne er afgørende ift. forhandlernes muligheder for at markedsføre og gøre bøgerne søgbare, og så bidrager de generelt til, at det for kunderne er nemt at orientere sig, når der skal søges inspiration til nye læseoplevelser. Meldingen fra forhandlerne er, at det går fremad med forlagenes Themakoder, men at vi langtfra er i mål.
Se nærmere i brev af 26. juni 2019 fra DBK.

På medlemsmødet vil kommerciel chef Jakob Harden og redaktør Anders Wilhelm Knudsen fra Politikens Forlag fortælle, hvordan forlaget arbejder med Themakoder, og efterfølgende vil Data Manager Kim Holmgaard fra Saxo fortælle om, hvordan Saxo bruger Themakoderne, og komme med gode råd til forlagene.

Tilmelding:

 

Medlemmer, der ikke har mulighed for at komme til vores medlemsmøder, kan nu overvære møderne online. Møderne vil ikke blive optaget. Send mail til Rikke Dybdahl Harpsøe rdh@danskeforlag.dk senest den 17. september, hvis du ønsker at modtage en indkaldelse til online-møde.