Hvordan kan undervisningsforlagene bruge den viden LIFE generer i forhold til nye læremidler?
Det kan du få indblik i på et online medlemsmøde med LIFE Fonden onsdag d. 26. marts kl. 10-11.
LIFE Fonden er et landsdækkende undervisningsinitiativ, hvis mission er at fremme børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske almendannelse, samt interesse og ambitioner for at fordybe og uddanne sig inden for naturvidenskab og teknologi uanset deres baggrund. LIFE fonden udvikler og udbreder virkelighedsnær undervisning og undersøger, hvordan naturvidenskab og teknologi kan indgå i andre fag og fagområder end de naturvidenskabelige. LIFE fonden ønsker samtidig at forankre og forstærke indsatsen i strategiske samarbejder med nøgleaktører for at skabe et varigt aftryk i samfundet.
Få et indblik i LIFE Fondens erfaringer og indsigter med at udvikle virkelighedsnære og undersøgelsesbaserede undervisningsforløb til både grundskolen og ungdomsuddannelserne inden for STEM-fagene. Hør også om LIFE Fondens fremtidige ambitioner med at udvikle forløb, der tydeliggør relevansen af naturvidenskab og teknologi i de humanistiske, samfundsvidenskabelige og praktisk-musiske fag med fokus på områder, hvor naturvidenskab og teknologi vurderes at kunne have en afgørende værdi for at bidrage til fagenes mål, løse det pågældende fagområdes problemstillinger og stimulere fagets udvikling.
Oplægsholdere:
- Marie Danø – Udviklingschef i LIFE Fonden
- Gry Riemann - Didaktisk konsulent i LIFE Fonden
Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål til og diskutere LIFE Fondens arbejde og erfaringer.
Tilmelding inden 24. marts.