Bog og Litteraturpanelets rapport 2017 – fokus på læsning

Bog- og Litteraturpanelet har offentliggjort den årlige rapport over bogen og litteraturens udvikling, som bl.a. viser udviklingen i bogproduktionen, distributionen og forbrug. Rapporten viser bl.a., at andelen af ikke-læsere er faldende, men til gengæld læser danskerne ikke så hyppigt længere. Rapporten konkluderer også, at digitaliseringen på bogmarkedet i øjeblikket er mere udbudsdrevet end efterspørgselsdrevet, og skriver, at ”Uddannelsessektoren, forlag og biblioteker investerer i disse år store summer i digitalisering af læringsmidler samt almen fag- og skønlitteratur, men denne satsning står indtil videre ikke helt mål med brugssidens efterspørgsel efter digitale løsninger.” Danske Forlag har gjort samme observationer og noterer samtidig, at danske forlag sammenholdt med andre lande er langt fremme ift. den digitale udvikling

Se Bog- og Litteraturpanelets rapport 2017

Se  Danske Forlags infographic over det digitale bogmarked